Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
242 REN GJÆR og samtidig viste Øllet efter Lagringen mindre Holdbarhed paa Flasker. Jacobsen, der var stærkt paavirket af Pasteurs ovennævnte Værk, søgte ganske naturligt Aarsagen hertil i en Forurening af Gjæren med Bak- terier, men en saadan kunde ikke mikroskopisk paavises, lige saa lidt som der kunde findes nogen paaviselig Fejl ved Urten, ved de be- nyttede Raamaterialier eller andensteds. Den ringere Holdbarhed for- uroligede Jacobsen saaledes, at han i Begyndelsen af September 1883 besluttede at skifte Gjær, og i den Hensigt overdrog han Bryggeriets Direktør, Kapitajn Kühle, der just befandt sig i München, at skaffe Gjær til et Par Bryg fra et af de store Münchener-Bryggerier — helst Yra Sedlmayrs Bryggeri, til hvilket Jacobsen nærede megen Tillid, — for at man derved kunde blive i Stand til, hvis Forholdene ikke bedrede sig, hurtigt at føre denne Gjær ind i hele Driften. Samtidig hermed konfererede Jacobsen med Hansen om Situationen, og fortæller om Sagens Udvikling Følgende i et Brev af 7. September 1883 til Kühle i München: »Dr. Hansen har undersøgt Bundfaldet i Flaskeøllet mikro- skopisk og fundet, at det indeholdt vild Gjær, hvilken han nu begynder at undersøge nærmere ved Ascosporedannelsesmethoden. Dr. Hansen vil forsøge paa at udskille ren [Saccharomyces] cerevisiæ af vor egen nu- værende Gjær, hvilket vil blive meget interessant, men det vil tage saa lang Tid, før han kan producere tilstrækkeligt til Paasæt, at jeg ikke tør udsætte Anskaffelsen af Gjær derefter. Det kan ogsaa have sin Interesse at prøve den bedste Münchener Gjær, selu om jeg uar uis paa, at Hansen kan udskille en Gjær med normal Gjæring.« Den Tvivl, Jacobsen her lader komme tilorde, synes ved derpaa følgende Samtaler med Hansen at tabe sig noget, idet han i et Brev otte Dage efter udtaler: »Kan det lykkes Hansen af den med vilde Gjærformer forurenede Gjær — Forureningen er nu utvivlsom — at udskille sacch. cerevisiæ i tilstrækkelig Mængde til praktisk Brug, vil det være til stor Ære for Laboratoriet og af stor Betydning for Bryggerierne.«