Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
244
REN GJÆR
ternes Modningsperiode. Jacobsens Hukommelse har, da han nedskrev
dette, imidlertid spillet ham et Puds, hvad et Blik paa label VI strax
viser. Kun i de første Aar efter Bryggeriets Anlæg fulgtes den gamle
Regel om Brygningens Indskrænkning til visse Maaneder, men efter-
haanden som Afsætningen steg, trængtes det Motiv, som utvivlsomt
laa bag denne Regel, tilbage, og Brygningens Udstrækning bestemtes
nærmest af de Hensigtsmæssighedshensyn, som Forbruget stillede, i
Forbindelse med Hensynet til det til enhver Tid disponible Lagerrum.
Det var altsaa ikke noget Nyt, at man i de nævnte Aar bryggede
i de »farlige« Maaneder, og mulig en var det heller ikke noget Nyt, at
Bryggeriets Gjær var inficeret med de fremmede Organismer, men
derimod var det ganske sikkert noget Nyt, at det bemærkedes saa
bestemt, som det nu skete. Benyttelsen af Bærmen fra Lagerfadene til
Paasætgjær maatte med Nødvendighed give Anledning til, at det deraf
producerede 01 blev mangelfuldt. Hansen har nemlig paavist, at der
netop i Bærmen findes Sygdomsgjær i stor Mængde, og at man her
ofte ad Analysens Vej vil kunne paavise saadan Gjær, selv om det
ellers ikke paa Fabrikationens tidligere Trin har været muligt. Noget
lignende gjælder forøvrigt ogsaa tildels for Bakteriernes Vedkom-
mende.
Efter at Forsøgene, der i det Smaa vare anstillede i Laboratoriet med
Gjær, som var udviklet af en eneste Celle af de forskj eilige Arter, be-
standig havde givet samme Resultat: et godt Produkt, naar Carlsberg
Undergjær Nr. 1 alene benyttedes som Gjær, et slet Produkt, naar en
af de andre Gjærsvampe var indblandet i den, foreslog Hansen, at man
skulde skride til Forsøg’ i det Store i Driften med en Renkultur af
den egentlige Bryggerigjær. Jacobsen stod noget tvivlende overfor
Muligheden af, ved Hjælp af en Gjær, der kun bestod af een eneste Art,
at fuldføre Gjæringen, ikke blot Hovedgjæringen i Gjæringskjælderen,
men ogsaa den langsommere Eftergjæring i Lagerkjælderen, men han
gav dog, om end kun nølende, Forslaget sin Tilslutning, og man