Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
244 REN GJÆR ternes Modningsperiode. Jacobsens Hukommelse har, da han nedskrev dette, imidlertid spillet ham et Puds, hvad et Blik paa label VI strax viser. Kun i de første Aar efter Bryggeriets Anlæg fulgtes den gamle Regel om Brygningens Indskrænkning til visse Maaneder, men efter- haanden som Afsætningen steg, trængtes det Motiv, som utvivlsomt laa bag denne Regel, tilbage, og Brygningens Udstrækning bestemtes nærmest af de Hensigtsmæssighedshensyn, som Forbruget stillede, i Forbindelse med Hensynet til det til enhver Tid disponible Lagerrum. Det var altsaa ikke noget Nyt, at man i de nævnte Aar bryggede i de »farlige« Maaneder, og mulig en var det heller ikke noget Nyt, at Bryggeriets Gjær var inficeret med de fremmede Organismer, men derimod var det ganske sikkert noget Nyt, at det bemærkedes saa bestemt, som det nu skete. Benyttelsen af Bærmen fra Lagerfadene til Paasætgjær maatte med Nødvendighed give Anledning til, at det deraf producerede 01 blev mangelfuldt. Hansen har nemlig paavist, at der netop i Bærmen findes Sygdomsgjær i stor Mængde, og at man her ofte ad Analysens Vej vil kunne paavise saadan Gjær, selv om det ellers ikke paa Fabrikationens tidligere Trin har været muligt. Noget lignende gjælder forøvrigt ogsaa tildels for Bakteriernes Vedkom- mende. Efter at Forsøgene, der i det Smaa vare anstillede i Laboratoriet med Gjær, som var udviklet af en eneste Celle af de forskj eilige Arter, be- standig havde givet samme Resultat: et godt Produkt, naar Carlsberg Undergjær Nr. 1 alene benyttedes som Gjær, et slet Produkt, naar en af de andre Gjærsvampe var indblandet i den, foreslog Hansen, at man skulde skride til Forsøg’ i det Store i Driften med en Renkultur af den egentlige Bryggerigjær. Jacobsen stod noget tvivlende overfor Muligheden af, ved Hjælp af en Gjær, der kun bestod af een eneste Art, at fuldføre Gjæringen, ikke blot Hovedgjæringen i Gjæringskjælderen, men ogsaa den langsommere Eftergjæring i Lagerkjælderen, men han gav dog, om end kun nølende, Forslaget sin Tilslutning, og man