Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

REN GJÆR 245 skred til Forsøget. Af den af en eneste Celle fremstillede Renkultur af Carlsberg Undergjær Nr. 1 udvikledes, ved Dyrkning i Urt i en Række Kolber paa Laboratoriet, saa stor en Portion Gjær, at den var tilstrækkelig til Paasæt til et Gjærkar paa et Par Hektoliters Størrelse i Bryggeriets Gjæringskjælder. Fra dette Kar erholdtes igjen saa megen Gjær, at man dermed kunde indlede Gjæringen i et af Bryggeriets sædvanlige Gjæringskar, og den 12. November 1883 anvendtes første Gang i Driften den rene Gjær som Paasæigjær. Resultatet af dette første Forsøg var i alle Henseender særdeles gunstigt. Gjæringen forløb i hele sin Udstrækning normalt, og Øllet udmærkede sig saavel ved sin fine Smag og Lugt som ved sin betydelige Holdbarhed. Jacobsens Betænkeligheder vare dermed overvundne, Anvendelsen af ren Gjær gik fremtidig ind som et Led i Driften, og Jacobsen søgte, ved at gjøre sin store Autoritet og Indflydelse gjældende, at skaffe Reformen den størst mulige og hurtigst mulige Udbredelse i Ølindustrien. I Løbet af den derpaa følgende Tid fremstillede Hansen en Ren- kultur af den ovenfor omtalte Münchener Gjær1, der ligeledes blev prøvet i Driften under Navn af Carlsberg Undergjær Nr. 2. Medens Carlsberg Undergjær Nr. 1 særlig karakteriseres ved at være stæikt forgjæiende og meget langsomt klarende, — hvad der under visse Foihold kan være til Gene —, men samtidig ved at give et meget holdbart Pio- dukt, viste den tyske Gjær sig at være noget mindre forgjærende og hurtigt klarende, men forbandt rigtignok med disse Egenskaber ogsaa den, at give et langt mindre holdbart 01 . Da det Billede, som 1 Ogsaa denne Gjær indeholdt saavel vild Gjær som Bakterier, og naturligvis var dette Tilfældet overalt. Men saalænge man ikke kjendte 01, fremstillet af ten Gjær, bemærkede man ikke, hvorledes Forureningen med vild Gjær kunde afficere Smagen. Det er saa- ledes karakteristisk, at da Jacobsen i 1884 kom til Okoczim (Mähren), hvor en Brygger Götzs 01 af dennes Publikum ansaaes for fortræffeligt, skriver han hjem: »Hans (Götz) 01 har ganske vist kjendelige Spor af den stramme Smag, men hans Publikum mærker det lige saa lidt som vort Publikum i Kjøbenhavn. 2 Medens der med Navnet Carlsberg Undergjær Nr. 1 kun betegnes en ganske bestemt Art Gjærsvamp, har man i Aarenes Løb med Carlsberg Undergjær Nr. 2 betegnet for-