Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

260 KULDEMASKINER E. KULDEMASKINER Af de tre Afsnit, i hvilke Maltningen, Brygningen og Gjæringen ere behandlede, fremgaaer det, hvilken Rolle Temperaturforholdene spille ved samtlige Processer. Man forstaaer derfor tidligere nævnte For- fatteres, f. Ex. Paupies (Side 175 f.), stadige Krav til deres mindre indsigts- fulde Kaldsfæller om at benytte Thermometret, og man forstaaer, at Jacobsens Fader allerede af den Grund kan betegnes som staaende over Datidens almindelige Bryggere, at han anvendte dette Instrument til Stadighed. Men medens man ved Maltnings- og Brygningsprocesserne har at gjøre med forholdsvis høje Varmegrader, der ere forholdsvis lette at fremkalde og regulere, saa kræver allerede Gjæringen og endnu mere Lagringen lave Varmegrader, som man tidligere kun kunde sikre sig om Vinteren, forsaavidt man ikke vilde anvende kostbare Anlæg og Foranstaltninger, der, som vi skulle se, endda ikke ydede det Maal af Sikkerhed, som maa kræves i en rationel Drift, og som desuden vare forbundne med Ulemper af forskjelljg Art. Vi minde om Lovgivningen i Bayern (Side 121), der gjaldt i mere end 300 Aar (1533 — 1850), og som rent ud forbød Ølbrygning fra 24. April til 28. September, og om den gamle Bryggerregel, dog i det Mindste ikke at brygge i de egentlige Sommermaaneder, og vi vinde fuld Forstaaelse af denne Regel, naar vi erindre Hansens Undersøgelser om Luftens Organismer i de »farlige« Maaneder, dem, i hvilke Frugterne modnes, og naar vi tænke paa de lave Varmegrader, ved hvilke navnlig Eftergj æringen bør foregaa. I Tyskland havde man dog ved enkelte Bryggerier sine kjølige Klippekjældere at ty til. I disse lagredes det om Vinteren bryggede 01, der skulde udtappes om Sommeren, og overalt var Lag erkj ælde ren, den i selve Grunden udgravede og opmurede store Kjælder, ved hvis Opførelse og Indretning man gjorde, hvad man kunde, for at