Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
KULDEMASKINER
kjælder, hvad der skal blive gjort nedenfor, idet vi, følgende den krono-
logiske Orden, tage Udgangspunktet i Lagerkjælderen.
Praktisk talt havde man oprindelig intet andel Medium at virke
med end Naturis. Tanken om at anvende denne saaledes, at man braste
en Isbeholder i Forbindelse med Lagerkjælderen ved Luftkanaler, var
allerede oppe i forrige Aarhundrede. Den nævnes i 1775 i J. G. Krünitz’s
Encyclopädie der Land-, Haus- und Staatswirthschaft (Berlin 1775)
og senere (1796) i den forhen omtalte Paupies Værk. Virkeliggørelsen
fandt imidlertid først Sted for Kontinentets Vedkommende ind i dette
Aarhundrede, da de tidligere nævnte Foregangsmænd i Ølindustrien,
Sedlmayr i München, og Dreher i Wien, optoge den, saavidt vides til-
skyndede fra England.
Vi have set, at Jacobsen indrettede sit Bryggeri efter bayersk Mønster,
og at særlig Sedlmayr var hans Læremester, og det var da naturligt,
at han anvendte Is til Afkjøling baade i Voldkjælderen og i de første
Lagerkjældere paa Carlsberg. Men baade den Kjælderkonstruktion, man
anvendte, og Maaden, hvorpaa Isen udnyttedes, vare uheldige, navnlig
saasnart der blev Tale om at brygge om Sommeren. Der opførtes ingen
særlig Isbeholder i Forbindelse med Lagerkjælderen, men Isen an-
bragtes i selve Kjælderen i Smaarum, som man afskilte fra denne.
Hermed kunde man nogenlunde nøjes, saa længe man kun bryggede
om Vinteren, idet man da sørgede for at lukke Kjælderafdelingerne
forsvarligt, saasnart de vare fyldte, og at holde dem godt isolerede,
indtil Udtapningen begyndte. Men efterhaanden som Produktionen steg,
uden at Udvidelsen af Lagerkj ælderne holdt Skridt med den, og jo
mere man dreves til at brygge og altsaa fylde Kjælderne ogsaa i Aarets
varme Tid, desto mindre formanede man at holde Temperaturen i
Lagerkjælderne saa langt nede som nødvendigt, naar Øllet ikke skulde
tage Skade.
Af Tabel II vil det ses, at Produktionen allerede i 1853—54 var
naaet op over de 5000 Tdr., Bryggeriet var anlagt paa, uden at Jacobsen