Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
262 KULDEMASKINER kjælder, hvad der skal blive gjort nedenfor, idet vi, følgende den krono- logiske Orden, tage Udgangspunktet i Lagerkjælderen. Praktisk talt havde man oprindelig intet andel Medium at virke med end Naturis. Tanken om at anvende denne saaledes, at man braste en Isbeholder i Forbindelse med Lagerkjælderen ved Luftkanaler, var allerede oppe i forrige Aarhundrede. Den nævnes i 1775 i J. G. Krünitz’s Encyclopädie der Land-, Haus- und Staatswirthschaft (Berlin 1775) og senere (1796) i den forhen omtalte Paupies Værk. Virkeliggørelsen fandt imidlertid først Sted for Kontinentets Vedkommende ind i dette Aarhundrede, da de tidligere nævnte Foregangsmænd i Ølindustrien, Sedlmayr i München, og Dreher i Wien, optoge den, saavidt vides til- skyndede fra England. Vi have set, at Jacobsen indrettede sit Bryggeri efter bayersk Mønster, og at særlig Sedlmayr var hans Læremester, og det var da naturligt, at han anvendte Is til Afkjøling baade i Voldkjælderen og i de første Lagerkjældere paa Carlsberg. Men baade den Kjælderkonstruktion, man anvendte, og Maaden, hvorpaa Isen udnyttedes, vare uheldige, navnlig saasnart der blev Tale om at brygge om Sommeren. Der opførtes ingen særlig Isbeholder i Forbindelse med Lagerkjælderen, men Isen an- bragtes i selve Kjælderen i Smaarum, som man afskilte fra denne. Hermed kunde man nogenlunde nøjes, saa længe man kun bryggede om Vinteren, idet man da sørgede for at lukke Kjælderafdelingerne forsvarligt, saasnart de vare fyldte, og at holde dem godt isolerede, indtil Udtapningen begyndte. Men efterhaanden som Produktionen steg, uden at Udvidelsen af Lagerkj ælderne holdt Skridt med den, og jo mere man dreves til at brygge og altsaa fylde Kjælderne ogsaa i Aarets varme Tid, desto mindre formanede man at holde Temperaturen i Lagerkjælderne saa langt nede som nødvendigt, naar Øllet ikke skulde tage Skade. Af Tabel II vil det ses, at Produktionen allerede i 1853—54 var naaet op over de 5000 Tdr., Bryggeriet var anlagt paa, uden at Jacobsen