Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KULDEMASKINER
263
indtil da havde udvidet sit Lagerrum. Først i Sommeren 1855 begyndte
man paa Udgravningen af nye Kjældere, som man kunde tage i Brug
i Aarets sidste Dage, hvilket var ganske heldigt, fordi Produktionen i
Aaret 1855—56 steg med mere end 87 pCt. over den Produktion, An-
læget var beregnet til, og med mere end 67 pCt. over Produktionen
Aaret forud.
I Udlandet havde man hidtil bragt forskjellige Kjældersystemer i
Anvendelse, af hvilke et, hvor Isrum og Lagerkjælder laa i samme Niveau,
var det almindeligste. Denne Konstruktion valgte Jacobsen dog ikke,
men med sit sikre, praktiske Blik for det Væsentlige i en Sag, foretrak
han en anden, der, uagtet den i Virkeligheden løste Problemet bedst,
netop ikke havde kunnet vinde Indgang, fordi den paa andre Punkter
var behæftet med Mangler, som han dog var klar over, at man kunde
fjerne. Denne Type fandt han hos Bardili i Stuttgart, og dens Fortrin
bestod i, at den anvendte »Ovenis«, o: Isbeholderen var anbragt oven-
over Lagerkjælderen, hvilket naturligvis giver den rationelleste Af-
køling, idet den koldere Luft er mere vægtfyldig end den varmere og
derfor synker fra oven ned gjenncm den nedenunder liggende Kjælder.
Hovedvanskeligheden ved Konstruktionen bestod i at skaffe et tilstrækkelig
tæt Dække mellem Isbeholderen og Lagerkjælderen. Denne og andre
praktiske Vanskeligheder overvandt dog Jacobsen i Tidens Løb, og
Oveniskjælderen blev derefter den Type, man anvendte paa Gamle
Carlsberg ved alle Nybygninger. Den gjorde ogsaa god Fyldest, men
de gamle Kjældere fra det første Anlæg forbleve stadig i Virksomhed,
og Grunden til nogle af de Kalamiteter, der omtales under »ren Gjær«,
maa søges i for høje Temperaturer i disse Kjældere. 5° og 7° R. var
ingen Sjældenhed i de gamle Lagerkjældere, ja endnu saa sent som i
1878 angiver Udtapningsjournalen Lagerkjældertemperaturer op til
772°R.
Følgen af dette Forhold blev naturligvis daaiiigt eller endog helt
fordærvet 01, med paafølgende Tab. Vi kunne følge det i Brygnings-