Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

kuldemaskiner 267 baade 1., 2. og 3. Urt, og kogt med Humlen koagulerede den først efter 2*/2 Times Forløb. For om muligt at bøde herpaa, blev der gjort flere Forsøg med at forandre Mæskningstemperaturerne og Kogetiden for Mæskningen, ved at tage Luttermæskningen gjennem Hanerne, koge Urten V2 å 3/4 Time førend Humlen kom i, behandle Urten i Gjæringskarrene paa forskjellig Maade med Is o. s. v., men nogen væsentlig Forbedring sporedes som sagt dog ikke, førend der blev an- vendt sexradet Malt imellem.« »Da det gamle Lager den 21. August slap op, var det nye 01 ikke mere end 4 å 5 Uger gammelt, og, som man kunde vente, var der en Mængde Fade, som langtfra vare tilstrækkeligt klare til Salg, som derfor maatte skydes ud og klares om; de, som uden kunstig Klaring solgtes fra Kjælder Nr. 1, vare simple nok og tilfredsstillede ikke Publikum. I Løbet af August og September bleve saaledes 24 Fade klarede om, hvoraf 2 fra Kjælder Nr. 4. Klaringen lykkedes godt, bedre end tilforn, sandsynligvis fordi Øllet var saa friskt. 6 Fade bleve tappede om paa 7, dertil anvendtes Klaring med /2 Pd. Husblas og Vi Pd. Vinstenssyre, og Fadene bleve derpaa saa hurtigt som muligt fyldte med Krøller (10 å 11 Tdr.). Der indtraadte derefter en stærk Eftergjæring, under hvilken Fadene stadigt bleve holdt luide med koldt Vand. Saasnart Øllet viste sig klart, blev det udtappet til Salg uden i Forvejen at have været tilspundset, og Øllet var baade i Smag og i Udseende ret godt. Saaledes blev vel en Del dels klaret, dels uklaret 01 afsat, men Publikum var ikke tilfreds med det, først fordi det ikke var klart nok, og senere fordi det hurtigt blev surt. Det fra den 10. August med 7< Del sexradet Malt bryggede 01 forholdt sig vel i enhver Henseende noget bedre end det foregaaende, men det var brygget i en varm Aarstid og blev lagret i Kjældere, der vare langt fra Vintertemperaturen og hver Dag bleve varmere. Øllet var vel klart, men ikke meget holdbart........« o. s. v. Vogelius resumerer sin Betragtning saaledes: »Dette vistnok meget 34*