Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

KULDEMASKINER 269 For nærmere at begrunde dette, ville vi antage, at den ydre Lufts Gjennemsnitstemperatur i en Periode af Sommeren var c. 14° R. For nu at holde Temperaturen i den gjærende Urt indenfor de rette Grændser, altsaa mellem 6° og 9° R., maatte man anbringe Blikspande med Is i Gjæringskarrene, thi andre Midler havde man paa den Tid ikke. Der- ved afkjøledes imidlertid ikke alene den gjærende Urt, men tillige de Urten omgivende Kar, og ved Udstraaling herfra atter selve Kjælder- rummet og dettes Vægge. Ved en Lufttemperatur udenfor af c. 14° R. vilde man da i selve Gjæringskjælderne kunne have 10° å 12° R., medens Gjæringskarrenes ydre Flader viste en Temperatur af 8° å 9° R. Følgen af disse Temperaturdifferenser maatte blive, at Karrenes Sider og Bund bestandig dreve af Vand, som hidrørte fra Fortætning af Kjælderens Vanddampe, og, om end naturligvis i ringere Grad, vilde det samme være Tilfældet med Kjælderens Mure, fordi den ydre og varmere Luft jævnligt maatte lukkes ind for at gjøre det nogenlunde taaleligt for Mennesker at opholde sig i Lokaler, der stadig belemredes med den Kulsyre, som udstrømmede fra den gjærende Urt. Det er nu selvindlysende, at Kjælderens forholdsvis varme Luft, de fugtige Mure og de vaade Kar frembøde særdeles gunstige Betingelser for Udvikling af de Kim, der enten hidførtes udefra, eller, hvad der vistnok var Reglen, endogsaa forud fandtes i Urten og i den anvendte Gjær; frem- deles, at selv den mest gjennemførte Renlighed i de uventilerede Kjælderes inficerede, med Kulsyre mættede Luft, ikke forslog til at hindre Smitte- overførelse fra selve Kjælderen til den gjærende Urt. Man maa derfor sige, at selve Gjæringskjælderindretningen ogsaa paa Carlsberg lige til 1879 i Sommertiden næsten umuliggjorde Frem- stilling af 'Øl, som ikke indeholdt skadelige Fermenter i rigelig Mængde, og man havde altsaa ved Overgangen til Sommerbrygningen foretaget et betænkeligt Skridt, der, som vi have set, ogsaa af og til sporedes i Øllets Kvalitet. At dette Spor saa yderligere uddybedes, naar Lager- kjælderne bleve for varme, siger sig selv.