Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

270 KULDEMASKINER Naturligvis maatte Jacobsens Opmærksomhed henledes paa disse Forhold. Han studerede dem i sit eget Bryggeri, og han studerede dem i Andres; thi overalt, hvor man bryggede om Sommeren, vare de paa dette Tidspunkt de samme. I Tyskland og Østerig havde man for- søgt at komme ud over dem ved nu ogsaa at anlægge Isbeholdere ved Siden af Gjæringskjælderne, med det Formaal at afkjøle disse, dels ved Ledning, dels ved Luftcirkulation. Ligesom ved Lagerkjælderne, var man ogsaa kommet ind paa at anbringe Isbeholderne ovenover Kjælderen, saaledes ved det Brainardske System. Midt i Halvfjerdserne anvendtes dette her i Kjøbenhavn paa Aldersros Bryggeri, og i 1878 opførtes Brainardske Kjældere paa Bryggeriet Rabeshave. Disse Kjældere vare ikke uden Mangler, men heller ikke uden Fortrin. Paa Gamle Carlsberg kom man paa dette Punkt forholdsvis sent med, og tilmed mislykkedes det første Forsøg, man i 1878 gjorde paa kunstigt at af- kjøle Gjæringskjældere. Jacobsen anlagde nemlig paa det nuværende Annexbryggeri en Gjæringskj ælder, med en til denne grændsende Is- beholder. I Forbindelsen mellem begge anbragtes en Bourdonsk Ven- tilator, der sugede Luften fra Isbeholderen og førte den gjennem en under Loftet i Gjæringskjælderen liggende Trækasse, hvis Sider i hele deres Længde vare forsynede med Lemme, som kunde aabnes eller lukkes, een eller flere, alt efter den Del af Rummet, mod hvilket man ønskede at dirigere den kolde Luftstrøm. Denne skulde altsaa komme fra oven, laide ned over Gjæringskarrene og derefter langs Gulvet søge tilbage til Isbeholderen, for atter at afkjøles og fortsætte Cirkulationen ind i Gjæringskjælderen. Det kom imidlertid ikke til at gaa i Praxis ganske som man havde tænkt sig. Ventilatoren brugte mere Kraft end paa- regnet og opvarmede desuden den kolde Luftstrøm, der passerede Apparatet. Isbeholderen viste sig derhos utilstrækkelig, og det Værste af det Hele var, at man ikke kunde komme til at gjøre den ren, hvorfor den, efterhaanden som Isen smeltede, blev et sandt Arnested for skadelige Kim,( der af Ventilatoren ligefrem pumpedes ind i Gjæringskjælderen.