Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KULDEMASKINER
271
Det var just ikke den Virkning, man ønskede af den ny Anordning,
den opgaves derfor, og man stod altsaa atter overfor Opgaven: en
kunstig Afkjøling af Gjæringskjælderen.
Medens denne Opgaves Løsning trængte sig stærkere og stærkere
paa, alt som Nødvendigheden af at brygge om Sommeren ved den
stigende Ølkonsum blev mere paatrængende, kom der et andet Mo-
ment til , som ledede Bestræbelserne for Opgavens Løsning ind i
et bestemt Spor. Ikke alle Vintre i den tempererede Zone ere lige isrige.
I nogle dannes der aldeles ingen Naturis, og i Slutningen af Tredserne
led ne Lop Bryggerne i Tyskland og Østerig gjentagende under milde
Vintre. Man kunde naturligvis i en isrig Vinter forsyne sig for to Sæ-
soner, men dette kostede store og kostbare Anlæg af Ismagasiner, og
Svindet i den magasinerede Is, der saaledes maatte ligge over et Aar,
var saa stort, at ogsaa dette medførte betydelige Tab. Hvad enten man
derfor benyttede denne Udvej, eller, hvad der var Reglen, efter isfattige
Vintre i dyre Domme kjøbte Is fra Gletscherne eller Norge, saa øgede
hele dette Isspørgsmaal Produktionsomkostningerne og skabte en Af-
hængighed af Naturen, der lidet stemmede med moderne industriel
Drift. Disse Forhold, ligesaavel som de tidligere skildrede, førte natur-
ligt Ønskerne i Retning af at erstatte Naturis med Kunstis, og da Garré
netop ved denne Tid, nemlig paa Verdensudstillingen i Paris i 1867,
udstillede sin Absorptionsmaskine til Tilvirkning af Is, samlede den
Bryggernes Opmærksomhed stærkt om sig. Til Belysning af det Trin-
vise, der karakteriserer al industriel saavel som al anden Udvikling,
er det interessant at lægge Mærke til, at Ingen dengang tænkte paa
at gjøre saadanne Maskiner til Led i et Bryggeris regelmæssige Drift.
Man vilde kun holde dem i Reserve, naar Naturen gjorde Strike. De
skulde da producere Is og være det Nødanker, for hvilket man kunde