Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

276 KULDEMASKINER Af et for nylig modtaget Brev fra Linde fremgaaer det, hvor stor Passiviteten var overfor det overordentlige Fremskridt, hans Kulde- anlæg betyder for Ølindustrien, og naar dette dog lidt efter lidt er trængt igjennem, i det Mindste blandt de større Bryggere, skyldes det efter Lindes Mening Sedlmayr i München, Feltmann i Rotterdam og Jacobsen, mere end Andre, dels fordi de have sat deres Energi ind paa at overvinde de praktiske Ufuldkommenheder, der naturligvis i Begyndelsen hæftede ved det, dels paa Grund af den Vægt, deres Autoritet blandt Fagfællerne gav deres gunstige Dom om Systemet. Med Hensyn til Jacobsens Optagelse af dette System, og dets særlige Anvendelse paa Carlsberg, erindre vi om de ovenfor skildrede Gjenvordig- heder under Sommerbrygningen, hvilke jo maatte opfordre stærkt til at slaa ind paa den Vej, Linde angav. Allerede før Bryggerkongressen i Wien (1873) havde Tanken om at anvende kunstig Kulde i Bryggeriet beskjæftiget Jacobsen, og han havde ogsaa diskuteret Spørgsmaalet med sin Kompagnon, Kogsbølle. Efter at han havde hørt Lindes Foredrag, beskjæftigede det ham endnu ivrigere, og den milde Vinter i 1874, der krævede store Beløb til Anskaffelse af norsk Is, som i dette Aar blev en ligefrem Spekulationsartikel, gjorde ogsaa her Spørgsmaalet aktuelt. Hvad der endnu holdt ham tilbage, var de praktiske Vanskeligheder, Kuldemaskinanlægene endnu frembøde anden- steds, og Ønsket om at afvente Resultaterne af Lindes Forsøg’ hos Sedlmayr i München. Da disse forelaa, vilde han afvente Pariserudstil- lingen i 1878, hvor han samtidig vilde kunne studere de forskjellige Systemer af Kuldemaskiner og se dem i Virksomhed, og her tog han da sin endelige Beslutning, paa hvis Gjennemførelse han derefter satte hele sin Energi ind.