Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KULDEMASKINER
275
begyndte Kuldemaskinen at gjøre sig praktisk gjældende i Ølindustrien
og, vel at mærke, som Led i den daglige Drift.
Aaret efter (1876) udvidede Linde Kuldemaskinens Anvendelse, idet
han i Drehers Bryggeri i Triest brugte den til Afkjøling af selve Gjærings-
kjælderen. Ved Hjælp af Ventilatorer bragte han Kjælderens Luft til
at cirkulere gjennem et Kammer, hvor den bragtes i direkte og inderlig
Berøring med en i Fordamperen afkjølet Kogsaltopløsning, og i 1880
opnaaede han det samme Resultat ad en anden Vej, idet man i Heineckens
Bryggeri i Rotterdam, efter Lindes Anvisning, gjennemførte Gjærings-
kjælderafkjølingen uden Anvendelse af mekanisk Ventilation. Her an-
bragtes under Kjælderens Loft et Rørsystem, hvorigjennem ledtes en stadig
Strøm af afkjølet Saltvand. Endelig førtes Kuldeanlæget, efter Lindes
System, endnu et højst betydningsfuldt Skridt videre i 1881 i Dortmund.
I '»Actienbrauerei« og i Overbecks Bryggeri dér anvendte man nemlig
lignende Rør, med afkjølet Saltvand, til Afkjøling af Lagerkjælderne, og
hermed var man saa naaet til fuldstændig at kunne erstatte Raaisen med
mekanisk Kulde i Bryggerierne, og samtidig havde man faaet Mulig-
heden for at foretage Øllets Gjæring og Lagring under samme Temperatur-
forhold baade Sommer off Vinter, off først dermed altsaa Forudsætningen
For en rationel oe kontinuerlig Drift i Ølindustrien Aaret igjennem.
Naar nu til dette overordentlige Fremskridt kommer, at det meka-
niske Kuldeanlæg, trods den store Anlægskapital, det kræver, virker direkte
økonomisk besparende, skulde man tro, at Bryggerne vilde have ilet
med at indføre det Verden over, nu, da Industriens Foregangsmænd
havde betalt Lærepengene. Men det var ikke Tilfældet. I denne Industri
som i andre gjælder det, at Udviklingen foregaaer langsomt, ikke alene
ifølge Sagens Natur, men ogsaa, fordi Jochum Pøhlernes Race lever
nu som før, ubekymret om Dagen imorgen, naar den kun er dygtig
mæt idag, og skyende Fremskridtets Anstrængelse lige saa ivrigt som
den søger Stilstandens Hvile, særlig da, naar den er saa behagelig som
en Bryggers var det i Halvfjerdserne.
35*