Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
KULDEMASKINER 275 begyndte Kuldemaskinen at gjøre sig praktisk gjældende i Ølindustrien og, vel at mærke, som Led i den daglige Drift. Aaret efter (1876) udvidede Linde Kuldemaskinens Anvendelse, idet han i Drehers Bryggeri i Triest brugte den til Afkjøling af selve Gjærings- kjælderen. Ved Hjælp af Ventilatorer bragte han Kjælderens Luft til at cirkulere gjennem et Kammer, hvor den bragtes i direkte og inderlig Berøring med en i Fordamperen afkjølet Kogsaltopløsning, og i 1880 opnaaede han det samme Resultat ad en anden Vej, idet man i Heineckens Bryggeri i Rotterdam, efter Lindes Anvisning, gjennemførte Gjærings- kjælderafkjølingen uden Anvendelse af mekanisk Ventilation. Her an- bragtes under Kjælderens Loft et Rørsystem, hvorigjennem ledtes en stadig Strøm af afkjølet Saltvand. Endelig førtes Kuldeanlæget, efter Lindes System, endnu et højst betydningsfuldt Skridt videre i 1881 i Dortmund. I '»Actienbrauerei« og i Overbecks Bryggeri dér anvendte man nemlig lignende Rør, med afkjølet Saltvand, til Afkjøling af Lagerkjælderne, og hermed var man saa naaet til fuldstændig at kunne erstatte Raaisen med mekanisk Kulde i Bryggerierne, og samtidig havde man faaet Mulig- heden for at foretage Øllets Gjæring og Lagring under samme Temperatur- forhold baade Sommer off Vinter, off først dermed altsaa Forudsætningen For en rationel oe kontinuerlig Drift i Ølindustrien Aaret igjennem. Naar nu til dette overordentlige Fremskridt kommer, at det meka- niske Kuldeanlæg, trods den store Anlægskapital, det kræver, virker direkte økonomisk besparende, skulde man tro, at Bryggerne vilde have ilet med at indføre det Verden over, nu, da Industriens Foregangsmænd havde betalt Lærepengene. Men det var ikke Tilfældet. I denne Industri som i andre gjælder det, at Udviklingen foregaaer langsomt, ikke alene ifølge Sagens Natur, men ogsaa, fordi Jochum Pøhlernes Race lever nu som før, ubekymret om Dagen imorgen, naar den kun er dygtig mæt idag, og skyende Fremskridtets Anstrængelse lige saa ivrigt som den søger Stilstandens Hvile, særlig da, naar den er saa behagelig som en Bryggers var det i Halvfjerdserne. 35*