Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
282 KULDEMASKINER maatte bedres efter Indførelsen af Kuldemaskinerne, ventede man naturligvis, men man anede ikke og kunde ikke ane, at Luftafkj ølingen skulde virke saaledes paa selve Luften i Gjæringskjælderne, at denne stærkt kom til at nærme sig Idealet. Kuldemaskinernes Talsmænd lagde, under Virksomheden for deres Udbredelse, i Begyndelsen ude- lukkende Vægten paa Spørgsmaalets økonomiske Side. Man søgte be- standig at godtgjøre, at Maskinerne kunde levere Kulden billigere end Naturisen. Man fremhævede særlig, hvorledes de kun producerede Kulden, naar der var Brug for den, at der altsaa ikke var Tale om et Svind af den Art, som ved Anvendelse af Naturisen, hvortil kom, at Maskinernes Kulde førtes direkte til det Sted, hvor den skulde be- nyttes, og at den var langt bekvemmere at anvende og at regulere, end Naturisens. Endelig var der Besparelsen i Arbejdskraft derved, at man undgik den besværlige Manipulation af Isen til Svaleapparater og Gjæringskar. Rent antydningsvis berøres kun en enkelt Gang, at man ved Lindes Maskiner kunde tilvejebringe renere Luft i Gjærings- kjælderne1. — Ogsaa paa Gamle Carlsberg var det først den under Anlægets Brug indhøstede Erfaring, der belærte om Anlægets videre rækkende Virkninger. I Jacobsens til Offentliggjørelse bestemte An- befaling af Lindes Maskine (1880), er der lige saa lidt som i andre Bryggeres Erklæringer Tale om Luftrensning. Han omtaler kun Ma- skinernes Ydeevne, der har svaret til de givne Løfter, og han frem- hæver særlig, at de, foruden at afsvale Urten og Øllet, tillige have præsteret Kulde nok til, selv i varmt Vejr, at holde Lufttemperaturen i Gjæringskjælderne, der indeholdt c. 50,000 Hektlr. gjærende 01, konstant paa 272 å 3° C., hvorved Issvømmerne ganske bleve overflødig- gjorte. Derimod nævnes Kuldeanlægets Indflydelse paa Gjæringskjælder- luftens Renhed slet ikke, og dog fik Anlæget en ganske overordentlig 1 Det er Direktøren for Drehers Bryggeri i Triest, Dr. Lermer, der i 1878 bemærker, at man ved Lindes Luftafkj ølingsanlæg opnaaer en Tørhedsgrad af Luften i Gjærings- kjælderne, som efter hans Mening maa modarbejde Skimmeldannelse.