Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
KULDEMASKINER
maatte bedres efter Indførelsen af Kuldemaskinerne, ventede man
naturligvis, men man anede ikke og kunde ikke ane, at Luftafkj ølingen
skulde virke saaledes paa selve Luften i Gjæringskjælderne, at denne
stærkt kom til at nærme sig Idealet. Kuldemaskinernes Talsmænd
lagde, under Virksomheden for deres Udbredelse, i Begyndelsen ude-
lukkende Vægten paa Spørgsmaalets økonomiske Side. Man søgte be-
standig at godtgjøre, at Maskinerne kunde levere Kulden billigere end
Naturisen. Man fremhævede særlig, hvorledes de kun producerede
Kulden, naar der var Brug for den, at der altsaa ikke var Tale om et
Svind af den Art, som ved Anvendelse af Naturisen, hvortil kom, at
Maskinernes Kulde førtes direkte til det Sted, hvor den skulde be-
nyttes, og at den var langt bekvemmere at anvende og at regulere, end
Naturisens. Endelig var der Besparelsen i Arbejdskraft derved, at man
undgik den besværlige Manipulation af Isen til Svaleapparater og
Gjæringskar. Rent antydningsvis berøres kun en enkelt Gang, at
man ved Lindes Maskiner kunde tilvejebringe renere Luft i Gjærings-
kjælderne1. — Ogsaa paa Gamle Carlsberg var det først den under
Anlægets Brug indhøstede Erfaring, der belærte om Anlægets videre
rækkende Virkninger. I Jacobsens til Offentliggjørelse bestemte An-
befaling af Lindes Maskine (1880), er der lige saa lidt som i andre
Bryggeres Erklæringer Tale om Luftrensning. Han omtaler kun Ma-
skinernes Ydeevne, der har svaret til de givne Løfter, og han frem-
hæver særlig, at de, foruden at afsvale Urten og Øllet, tillige have
præsteret Kulde nok til, selv i varmt Vejr, at holde Lufttemperaturen
i Gjæringskjælderne, der indeholdt c. 50,000 Hektlr. gjærende 01,
konstant paa 272 å 3° C., hvorved Issvømmerne ganske bleve overflødig-
gjorte. Derimod nævnes Kuldeanlægets Indflydelse paa Gjæringskjælder-
luftens Renhed slet ikke, og dog fik Anlæget en ganske overordentlig
1 Det er Direktøren for Drehers Bryggeri i Triest, Dr. Lermer, der i 1878 bemærker,
at man ved Lindes Luftafkj ølingsanlæg opnaaer en Tørhedsgrad af Luften i Gjærings-
kjælderne, som efter hans Mening maa modarbejde Skimmeldannelse.