Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
 r 286 KULDEMASKINER r • * og legemlige Kampe det tekniske Frem- det udtænkes af Theoretikeren, men 02- fra hans Haand, naar det skal udføres i som en stor Kirkegaard. Paa hvert Blad være i Tvivl om, at vi befinde os i et Hjem, hvor Renlighedens For- dringer opfyldes ud i de yderste Konsekvenser, men ikke destomindre maa jeg sige, at jeg i utilbørlig Grad vilde tilsidesætte Hensynet til Sandheden, hvis jeg nægtede, at Bryggeriets Gjæringskjældere, hvor der dog uafbrudt arbejdes med Milliarder af Mikroorganismer, i saa Henseende bar Prisen. Thi medens jeg med Sikkerhed tør paastaa, at Masser af Mikrober usynligt svæve om i denne Sal, er jeg nødsaget til at indrømme, at der i Hr. Jacobsens Gjæringskjældere findes en Luft, som i Henseende til Renhed nærmer sig til den, der hviler over Al- pernes Toppe«1. Selv denne lette Skitse af de Vanskeligheder, der maatte overvindes, inden denne store tekniske Erobring var gjort, vil give Læseren et Begreb om, hvilke aandelige skridt kræver, ikke alene før saa efter at det ligger færdigt Praxis. Teknikens Historie er kan læses Navnet paa Opfindere, der ere segnede under Mangelen af Betingelser for Fremskridtets praktiske Virkeliggjørelse, bl. a. under Mangelen paa Forstaaelse og Støtte fra Praktikernes Side, for slet ikke at tale om de Tusinder, der ere jordede i Glemselens store Fællesgrav. Saaledes ere nu engang Fremskridtets Kaar paa dette som paa alle andre Omraader. Det var derfor ingen Tilfældighed, naar Linde, paa Kongressen i Wien, bad Bryggerne støtte Sagen, og det var ingen tom 1 Det er ret mærkeligt, at Benyttelsen af »vaad Kjøler« kun i ringe Grad har vundet Indpas i Bryggerierne, skjøndt de her karakteriserede Resultater naturligvis ere Bryggerne bekjendte. Det vil dog vist ikke være muligt at opnaa saa gode Resultater af Kuldemaskinerne, med Hensyn til Luftens Renhed i Kjælderne, hvor de ikke ere forbundne med vaad Kjøler. Formodentlig er dennes ringe Udbredelse i Bryggerierne begrundet i, at Kjælderne ligge saaledes for hinanden, at Installationen frembyder praktiske Vanskeligheder. Maaske gjør det ogsaa Noget, at Anlægs- og Driftsomkostningerne ere noget større ved Anvendelse af vaad Kjøler, end hvor Kjølerørene anbringes i selve Kjælderen, og endelig er maaske Betydningen af Vedligeholdelsen af ren Luft i Gjæringskjælderne endnu ikke helt gaaet op for Bryggerne. I Slagterier med Kjølehuse har derimod Vaadkjøler-Systemet med Ventilator vundet Indgang i stor Udstrækning. I