Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
304 AFSÆTNINGSFORHOLDENE I INDLANDET indre Egenskaber, saaledes som vi have set dem udvikle sig i Afsnittet O J O om Bryggeriets Teknik. Bryggeriet har jo nemlig aldrig manglet Konkurrence. Ja, hvad mere er, det har med en Sorgløshed, med en Interesse for Ölindustrien som saadan, der næsten grændsede til Overmod, gjort sit til, at Kon- kurrenterne saa hurtigt som muligt kunde komme i Besiddelse af de tekniske Fremskridt, det selv ofte surt nok erhvervede sig. Lige fra Vogelius i 1854 offen tliggjør sin Afhandling: »Bryggeriet Carlsberg og den bayerske Ølbrygningsmethode«, i Industriforeningens Kvartals- beretninger, og til »Carlsberg Laboratoriet« oprettes under den udtrykke- lige Klausul, at intet dér erobret Fremskridt maa hemmeligholdes, har Bryggeriet i alle Driftsforhold, økonomiske som tekniske, slaaet Portene op paa vid Gab. Her skal ikke diskuteres, om dette har været rigtigt eller galt, om denne Tradition — bortset fra »Carlsberg Laboratoriet« — vil blive fulgt ogsaa i Fremtiden eller ej. Heller ikke er det her Stedet at forklare, hvorfor Jacobsen, bortset fra en muligt tilstedeværende Følelse af Overlegenhed, vilde det saaledes; det vil blive forklaret andetsteds. Kjendsgjerningen fremdrages blot: de Konkurrenter, der efterhaanden opstode, — og en Tid formerede de sig livligt nok —, vare altid velkomne paa Carlsberg, naar de søgte Vejledning. Dér kunde de, om de vilde, tage Mønstret for deres Drift, ja dér gjordes mange af dem til Bryggere. Og lige saa vist det nu er, at der, efterhaanden som Smagen for det bayerske 01 bredte sig, kom Aar, hvor Produktionen ikke kunde til- fredsstille Forbruget, lige saa vist er det, at der derefter fulgte Aar, hvor der her i Landet, og maaske særlig i Kjøbenhaim, produceredes mere bayersk 01, end der var Brug for; hvor Konkurrenternes Antal og Bedrifternes Udvidelse mættede Markedet og lørte Konkurrenterne ind i en hensynsløs og demoraliserende Kamp af Alle mod Alle. Ganske særlig, da samtlige kjøbenhavnske Hvidtølbryggerier efterhaanden gave sig til at brygge bayersk 01, hvilket de nærmest betragtede som en Bi-