Som bekjendt er Tilvirkningen og Nydelsen af 01 urgammel blandt
alle germanske Folkeslag. Tacitus omtaler Drikken udførligt i sit
Værk om de gamle Germaners Sæder og Skikke. Han betegner I il-
virkningen som methodisk, altsaa allerede med et industrielt Præg. -
Mindre bekjendt turde det være, at Drikken længe før vor Tidsregning
var kjendt i vindyrkende Egne som Spanien, Grækenland og Ægypten,
ja selv i Orienten, hvor den dog tilvirkedes af Ris, et Raastof, der jo
ogsaa i den nyeste Tid har fundet Indgang, særlig i lyske Bryggerier.
Her i Norden er Drikken ogsaa kjendt fra Arilds Tid af, men ikke
som nogen almindelig Drik. Dette ligger i, at vi først forholdsvis sent
ere begyndte at dyrke Korn i nogen Udstrækning. Endnu 1128, da
nogle tyske Udsendinge besøgte Danmark og Skaane, kunde de karak-
terisere Landets naturlige Erhvervskilder ved at udtale: Jagt, Fiskeri
og Kvægavl udgjøre Danmarks Rigdom, Kornavl er der kun lidet af.
Medens i Norden den o’raa Oldtids Drikke vare Vand og Blod1, fik
o
man, da man i den yngre Stenalder gik over til Kvægavl, tillige Mælk,
og det menes, at 01 blev kjendt ikke længe efter. Men det var en kost-
bar Drik, der selv af de Rige kun nødes ved festlige Lejligheder, hvor-
for Ordet »01« i de nordiske Sprog ogsaa er gaaet over til at betyde
»Gilde«: Barsel (Barnsøl), Fæstensøl, Gravøl1.
1 Troels Lund, Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16. Aarhundrede.
A. Fraenkel : Gamle Carlsberg
3