Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
AFSÆTNINGSFORHOLDENE I INDLANDET 317 saa finde vi ogsaa her de sædvanlige Bifænomener, især Navne- forandringen. — Som i den senere Middelalder Haandværkets Karl løftedes til Svend under Differentieringen indenfor Lauget, saaledes hæver Øltapperen sig, idet han udskiller sig fra det uafgrændsede Protoplasma, der rækker fra Høkere og Værtshusholdere til Kreti og Pieti, som kunne kjøbe en Otting 01 og et Par Flasker, — fra Øltapper til Ølhandler. Øltapper er nu den, der sidder ved Ladet og passer Aftapningsmaskinen, Ølhandler derimod er den, der lønner hin, og som undertiden leder en Bedrift, der kan omfatte mange Mennesker og hører ind under Fabriktilsynet. Man undervurdere ikke disse Fore- teelser. Var i tidligere Tid Ølbryggerne lidet ansete, saa var Øltapperne det endnu langt mindre. Ikke alene, hvor Ølindustrien berøres, men ved Omtalen af mange andre Forhold faa de deres Hip. Under Christian VI synes deres Haandtering navnlig at have været Skalke- skjul for Smugkroer og det, som værre er, og senere hen i Tiden er deres Renommé ikke stort bedre. Hvad der idelig kommer igjen, naar Talen falder paa dem, er dette, at enhver Karl, der ikke gider tjene mere, eller ethvert Par, der savner den nødvendige økonomiske Basis for deres Forening, strax tyer til denne Stilling. Den er aabenbart Afløb for den laveste Del af Samfundet, der dog endnu vil hævde Skinnet af en selvstændig Tilværelse. Endnu i vor Tid har det, at etablere sig som Øltapper eller som Bybud, været anset lige højt. Begge Stillinger ere ganske vist lige saa hæderlige som enhver anden, men deres Karakter af Erhverv, man kan gaa ind i fra Gaden, uden nogensomhelst Forudsætning, har holdt dem lavt paa den sociale Rangstige. — Dette er ved at blive anderledes, og utvivlsomt med Stordriften som Løfte- stang. Den øgede Interesse, Bryggeriet maatte faa for sine Øltappere, efterhaanden som Afsætningens Tyngdepunkt flyttede sig over mod denne Gruppe af Forhandlere, steg yderligere, jo mere Herredømme man fik over Driften paa selve Bryggeriet. Thi jo sikrere man var paa Produktet ved dets Udlevering, desto mere maatte det være om