Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

20 BESTRÆBELSER FOR AT ADSKILLE SALGET AF DANSK OG FREMMED ØL ganske upraktisk. Det er naturligvis Malt, der gjøres til Salg, der skal bære den, og hvor der gjøres Malt til Salg, brygges der rimeligvis ogsaa 01 til Salg, hvad der desuden fremgaaer af den anførte Bestemmelse i Skræddernes Lausjsskraa. Forskjellige Bestemmelser i disse Byretter vise, at det danske 01 allerede dengang stod betydeligt tilbage for det lyske. Efter Biskop Ingvers Forordning af 1281 fremhæves ganske særlig det tyske 01 som en Vare, man bedrages med. Det sælges, som det hedder, med »ubestemt og for ringe Maal til Skade for Kjøberne og Ødelæggelse for Sælgernes Sjæle«. Dette viser, at det har været særlig stærkt begjæret. Angaaende det danske 01 findes intet lignende Paalæg, naturligvis fordi det efter Varens Kvalitet ikke har kunnet betale sig at løbe nogen Risiko ved at knappe af paa Maalet. Hvor stor Fristelse, der har foreligget i saa Henseende med Hensyn til det lyske 01, ses desuden af den strenge Straf: Band- sættelse, der idømmes den, der giver Undermaal, og af Bestemmelser i følgende Byretter ses, at man blandede det tyske 01 med mindre værdifuldt, hvorhos der gjør sig en vis Bestræbelse gjældende efter at adskille Salget af de lo Varer, paa lignende Maade som nutildags ved Salget af Smør og Margarine. Denne Bestræbelse faaer endelig i Chri- stoffer af Bayerns Byret af 14. Oktober 1443 et fuldkomment klart Udtryk, idet dens 4. Punkt lyder: »Item skal Borgermestre og Raad herefter have deres Stadkjælder (Raadhuskjælder), hvor de skulle falholde tysk 01 og andet fremmed 01 til muligt (□: rimeligt) Kjøb, °g sælge ud — af Huset deraf — til hvem, der vil hente i Kande«. I Raadhuskjælderen, Byens fornemste Beværtning, maa der altsaa ikke sælges dansk 01, kun fremmed, særlig lysk. Her kunde saaledes Byens mere velstaaende Borgere, der vilde have Sikkerhed for en god Vare, henvende sig, medens Almuen maatte nøjes med det ringere danske 01. I det 13. Aarh undrede og videre op i Tiden var altsaa 01 en ganske almindelig Handelsvare, og at den indrangeredes mellem de vigtigste egentlige Livsfornødenheder, viser den særlige Opmærksomhed, der