Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
390
ARBEJDERE
saaledes, at naar dette Arbejde udkommer, er det næppe 7 Aar siden,
at et Angreb paa Manchesterdoktrinerne halvt betragtedes som en
Forbrydelse. Den Dag idag er »Kræfternes frie Spil« og »Forholdet
mellem Tilbud og Efterspørgsel« god og gangbar Mønt i vor økono-
miske Theori, og medens Praktikerne, efter at være komne over Bjerg-
kammen, give sig Tyngdeloven i Vold paa en ret halsbrækkende
Maade, er det kun Skridl for Skridt, vi i Økonomikens Politik nærme
os de farbare Stier, der føre ned i Virkelighedens frugtbare Dalstrøg.
Jacobsens Tid var Manchesterskolens, og saaledes som denne populært
opfattedes, som den i en mærkelig Grad var bleven Alméneje, var en
stor Arbejdsgiver vanskeligt stillet, naar han, Kjød af dens Kjød, men
dog med Følelsen af at være forpligtet i Forhold til sine Arbejdere,
en skjøn Dag gav sig til at tænke over sin Stilling i dette Forhold.
Økonomerne ere at beklage, fordi Nationaløkonomien kun kunde naa
til Jacobsen i sin klassiske Form. Levende Menneske, som han var i
en ualmindelig Grad, maatte den i denne Form lade ham kold, ligesaa
utvivlsomt, som den i sin historiske Form vilde have fundet Sangbund
i hans levende historiske Interesse, varmet ham op og inspireret ham
— til at bænke ogsaa den sammen med de andre Videnskaber ved
Carlsberg-Fondets solide Taffel.
Det var overhovedet umuligt, at den kunde naa til Jacobsen i denne
Form. Arbejdet, betragtet alene som Vare, maatte han føle som en
Raahed og som en Meningsløshed. Paa den anden Side at betragte
Arbejdet fuldt ud som Menneske, d. e. som Borger, som Fuldborger,
stemmede trods almindelig Valgret ikke rigtig med Virkeligheden, ikke
med det, han og de Andre havde ment, ikke med Forudsætningerne.
Saa valgte han paa dette Punkt at blive staaende i det Overleverede.
Dette fandt han berettiget, forsaavidt som det gik ud fra, at Arbejdere
vare Mennesker, der havde Krav og Rettigheder som saadanne, helt
udenfor Spørgsmaalet om Tilbud og Efterspørgsel; men han maatte
ogsaa ifølge hele sin Livsanskuelse finde det naturligt, forsaavidt som