Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

TILBAGEBLIK OG SUPLEMENT 429 Tilbagegang og overhovedet ikke brød sig om at tilfredsstille Befolk- ningens Efterspørgsel, medens den Udvikling, der tog sit Udgangs- punkt med Anlæget af Carlsberg, tilsidst fuldt ud har udnyttet denne. Men indføre vi dette Moment i Beregningen, skulde Bruttoindtægten af Ølproduktionen i Kjøbenhaun, der med Forstæder i 1895 havde 408,000 Indbyggere, være c. 4 Millioner Kr., beregnet efter Forholdet til Befolkningen i 1833 (119,000 Indbyggere). Men den indbragte (1896) 8,755 Mill., altsaa mere end det dobbelte. Men dette Forhold kommer som sagt slet ikke i Betragtning her, thi skal man slutte fra Tiden før 1833, saa stod man overfor en Industri, der gik sin Undergang imøde. Til Trods for Befolkningens Øgelse var den i stærk Tilbagegang baade med Hensyn til Bedrifternes Antal og Produktionens Størrelse. Det vilde nu være interessant at se, hvorledes Fordelingen af disse Indtægter var, henholdsvis i 1833 og i 1895—96. Det lader sig imid- lertid ikke gjøre, fordi Olrik sammenfatter en Række Udgifter under Et. Men Besvarelsen af det Spørgsmaal, hvortil Hovedinteressen knytter sig, hvor stor en Del af Bruttoindtægten der tilfalder Arbejdet, kunne vi dog nærme os. Gaaer man ud fra, at Olriks Bryggeri fra 1833 beskjæftigede fire Mand, er man paa den sikre Side. Det maa erindres, at et saadant Bryggeri ikke, som Gamle Carlsberg i Nutiden, arbejdede kontinuerligt. Olrik angiver selv, at der kun brygges een Gang ugentlig og desuden i 5 Sommermaaneder 2 Gange maanedlig paa det Bryggeri, der ligger til Grund for hans Beregning. Ugens andre Dage benyttes altsaa til Kundernes Forsyning og til alle de andre Arbejder, der udføres paa et Bryggeri. Desuden vide vi fra de faktiske Oplysninger om Antallet af Arbejdere paa Bryggerier i forrige og første Halvdel af dette Aar- hundrede, der findes ovenfor, at fire Mand er rigeligt beregnet. Deres Løn angives ikke af Olrik. Den indeholdes i de 3533 Rdlr., han be- regner til alle Udgifter udenfor Raastoffer og Brændsel. Man gaaer da sikrest frem, naar man benytter den Gjennemsnitsløn, der ifølge