Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

430 TILBAGEBLIK OG SUPLEMENT Tabel XVIII betaltes faste Arbejdere paa Carlsberg i 1847—48. Den var c. 300 Kr. (299,43), i Penge og Kosten. Da denne afløstes med Penge, sattes den til 20 Kr. maanedlig, altsaa 240 Kr. aarlig. En Bryggeri- arbejders Løn i 1833 sættes altsaa ikke for lavt, naar den angives til 540 Kr. aarlig, hvilket for 4 Arbejdere bliver 2160 Kr., eller c. 8,6 pCt. af Bryggeriets Bruttoindtægt. Men paa Gamle Carlsberg var i 1895—96 Bruttoindtægten c. 3,548,000 Kr. og den udbetalte Arbejdsløn c. 429,800Kr. eller 12,1 pCt. af Bruttoindtægten. Altsaa er ikke alene Gjennemsnits- lønnen paa Gamle Carlsberg nu mindst tre Gange saa høj (sammenlign Tabel XVIII og Pensionsreglerne) som paa et Bryggeri i 1833; men hvad der er en Følge dels heraf, dels af, at Undergjæringsbryggerier anvender forholdsvis flere Arbejdere end Overgjæringsbryggerier: den Andel af Bruttoindtægten, der tilfalder selve Bryggeriets Arbejdere, er stegen med 3,5 pCt. Begge Dele, baade den højere Løn og de forholdsvis og absolut flere Arbejdere, der erholde den højere Løn, betyde en stærk Øgelse af Kjøbekraften fra neden, som atter kommer Landbrug og Industri tilgode, og desuden tilgaaer der disse Erhverv direkte de betydelige Summer, som de efter dette Afsnit vedføjede Tabeller XXV og XXVI angive. Naar det nu erindres, at Gamle Carlsberg kun er det ene af de tre store og moderne Bajerskølbryggerier, denne Udvikling har fremkaldt i Kjøbenhavn, og at Byen foruden de i det ene af disse indgaaende Hvidtølbryggerier endnu har fire saadanne, maa disse Antydninger være tilstrækkelige til at godtgjøre, at økonomisk som socialt har denne Udvikling virket saa vidt og saa dybt, at en Sammenstilling med, hvad der havde kunnet lade sig udrette med de gamle Midler, overhovedet slet ikke kan opstilles. — Men Et er sikkert, at havde man i 1833 spurgt de 46 Bryggere, om de ikke mente, at en Ud- vikling som den, Jacobsen slog ind paa, vilde være til Gavn baade for Ölindustrien og for Samfundet, saa vilde de som med een Mund