Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
440 FONDETS TILBLIVELSE OG UDVIKLING pliarm. Faye som Laborant den 1. Oktober 1872; men denne, der iøvrigt kun arbejdede en Del af Dagen paa Gamle Carlsberg, fik allerede i 1873 en Ansættelse ved jardin des plantes i Paris. Uagtet baade Jacobsen selv og hans Associé Kogsbølle paa dette Tidspunkt vare for stærkt optagne, henholdsvis af offentligt Arbejde og af Driften, til at kunne fortsætte Laboratoriearbejderne med nogen Stadighed, og uagtet Driften i stigende Grad krævede et dagligt Laboratoriearbejde, ansattes der dog ingen ny Laborant umiddelbart efter Fayes Fratræden. Dette hænger vist- nok sammen med, at Jacobsens Ideer om at oprette en fast og blivende Vexelvirkning mellem den zymotekniske Videnskab og Bryggeriet fik fast Form i disse Aar. Sammenknytningspunktet blev Carsberg Laboratoriet, ved hvis Arbejde Bryggeriet i teknisk Henseende mere og mere nær- mede sig videnskabelig Planmæssighed og Sikkerhed i Erkjendelsen af Arbejdsprocessernes Natur og Ledelse, medens paa den anden Side Bryggeriet dels stillede den zymotekniske Videnskab Opgaver og tjente den som Forsøgsmark, dels blev Ernæringskilde for en fra Staten som fra Private frigjort, uafhængigt arbejdende Videnskab. For Carlsberg Labora- toriets Vedkommende har Jacobsen vistnok modtaget nogen Paavirkning fra de ganske vist mangelfulde Laboratorier og Forsøgsstationer for Bryggeriteknik, der allerede dengang fandtes i Udlandet, men langt mere endnu fra Kjendskabet til Pasteurs Arbejder over Gjærings- fænomenerne, som eav en Anelse om, hvad Videnskaben senere skulde formaa paa det praktiske Omraade. Desuden raadførte Jacobsen sig med Hensyn til sine Planer med to Venner af høj videnskabelig Rang, G. T. Barfoed og Japetus Steenstrup. Gjennem Samtaler med disse udvikledes hans Plan dels saaledes, at det kemisk-fysiologiske Labo- ratorium, han agtede at anlægge, blev henlagt under Videnskabernes Selskab, dels saaledes, at Planen udvidedes, saa den kom til at omfatte to Afdelinger, nemlig A. Laboratoriet og B. en Afdeling, der skulde fremme Videnskaben i Almindelighed indenfor det Omraade, som om- fattes af Videnskabernes Selskab.