Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
440
FONDETS TILBLIVELSE OG UDVIKLING
pliarm. Faye som Laborant den 1. Oktober 1872; men denne, der iøvrigt
kun arbejdede en Del af Dagen paa Gamle Carlsberg, fik allerede i
1873 en Ansættelse ved jardin des plantes i Paris. Uagtet baade Jacobsen
selv og hans Associé Kogsbølle paa dette Tidspunkt vare for stærkt
optagne, henholdsvis af offentligt Arbejde og af Driften, til at kunne
fortsætte Laboratoriearbejderne med nogen Stadighed, og uagtet Driften
i stigende Grad krævede et dagligt Laboratoriearbejde, ansattes der dog
ingen ny Laborant umiddelbart efter Fayes Fratræden. Dette hænger vist-
nok sammen med, at Jacobsens Ideer om at oprette en fast og blivende
Vexelvirkning mellem den zymotekniske Videnskab og Bryggeriet fik fast
Form i disse Aar. Sammenknytningspunktet blev Carsberg Laboratoriet,
ved hvis Arbejde Bryggeriet i teknisk Henseende mere og mere nær-
mede sig videnskabelig Planmæssighed og Sikkerhed i Erkjendelsen af
Arbejdsprocessernes Natur og Ledelse, medens paa den anden Side
Bryggeriet dels stillede den zymotekniske Videnskab Opgaver og tjente
den som Forsøgsmark, dels blev Ernæringskilde for en fra Staten som fra
Private frigjort, uafhængigt arbejdende Videnskab. For Carlsberg Labora-
toriets Vedkommende har Jacobsen vistnok modtaget nogen Paavirkning
fra de ganske vist mangelfulde Laboratorier og Forsøgsstationer for
Bryggeriteknik, der allerede dengang fandtes i Udlandet, men langt
mere endnu fra Kjendskabet til Pasteurs Arbejder over Gjærings-
fænomenerne, som eav en Anelse om, hvad Videnskaben senere skulde
formaa paa det praktiske Omraade. Desuden raadførte Jacobsen sig med
Hensyn til sine Planer med to Venner af høj videnskabelig Rang,
G. T. Barfoed og Japetus Steenstrup. Gjennem Samtaler med disse
udvikledes hans Plan dels saaledes, at det kemisk-fysiologiske Labo-
ratorium, han agtede at anlægge, blev henlagt under Videnskabernes
Selskab, dels saaledes, at Planen udvidedes, saa den kom til at omfatte
to Afdelinger, nemlig A. Laboratoriet og B. en Afdeling, der skulde
fremme Videnskaben i Almindelighed indenfor det Omraade, som om-
fattes af Videnskabernes Selskab.