Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
BRYGGERLAUGETS ARTIKLER AF 26. MARTS 1687 39 denne Foranstaltning logisk bringer Strid mellem Verdensmennesket Jacobsen og den varme Patriot, vi kjende fra saa mange andie Hand- linger, men vi indrømme paa den anden Side villigt, at Logikken langt- fra er den Egenskab, der gjør et Menneskes Psykologi mest tiltiækkende, ja vi vove endogsaa at sige mest harmonisk. Under alle Omstændigheder vil netop I anken paa Gamle Carlsbergs Udvikling, med sine direkte og indirekte bølger, stille en Foianstallning som »Retten til at søge« i sit rette Lys. Det er indlysende, at en Virk- somhed som den, vi her skulle beskrive, simpelt hen havde væiel umulig paa en saadan Baggrund. Men Laugsartiklerne af 1(>75 skulde ydeiligeie udvikles og uddybes i samme Aand. Den 26. Marts 1687 fik Bryggerla uget i Kjøbenhaim nye Artikler, der kom til at danne det egentlige Grundlag, hvorpaa Institutionen, et kort Tidsrum undtaget, kom til at hvile i mere end hundiede Aai. Efter disse Artikler skulde der være ialt 140 Bryggergårde i KJø- benhavn, til hvilke Næringen var bunden. Af disse nævnes kun 128 i Henseende til Beliggenhed og Ejere. Kun disse vare paa det nævnte Tidspunkt i den Stand, at der kunde brygges i dem. De 12 resterende befandtes i deres daværende Stand ubrugelige som Bryggerier. Nogle kasseredes ganske, medens det tillodes at restaurere andre samtidig med, at de nødvendige Ændringer angaves. Medens enkelle Nærings- drivende, som Brændevinsmænd, Maltgjørere, Møllere, Kroholdere o. a., overhovedet ikke maatte brygge 01, var del ellers Enhver, hvis Gaard eller Hus stod i Grundtal for 350 Rdlr., tilladt at brygge til eget Hus- brug, hvorimod al Brygning til Salg var forbeholdt Lauget. Det kapitalistiske Træk, der indføres, idet Næringen knyttes til en bestemt Ejendom, skjærpes her yderligere, idet Ingen kan blive Brygger uden at eje mindst 2000 Slettedalere, eller c. 4000 Kroner i vore Penge. Rostkarrenes (Bryggekarrenes) Størrelse fastsættes til enten 15 eller 20 Tdr. og det bestemmes, at der skal brygges 3 Slags brunt 01, nemlig Dobbeltøl til 3 Rdlr. Tønden, Middeløl til 2 Rdlr. og Sietøl til