Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
THINGENES LIGEBERETTIGELSE 529 sig i den anden, saa vilde det være højst forunderligt, at denne ene Del af Folkerepræsentationen skulde kunne bevirke, at der blev sat et andet Forslag istedet for det af Regjeringen forelagte.« I dette Tilfælde og paa dette tidlige Tidspunkt, hvor man endnu staaer paa Junigrundlovens Grund, forlanger Jacobsen altsaa udtryk- kelig, at Folkethingets Majoritet skal give efter i en Sag, hvor Regje- ring, ’Landsthing og en større Minoritet - »en betydelig Mængde Stemmer« — i Folkethinget, staaer med en Majoritet i dette Thing. Men hermed er Spørgsmaalet imidlertid heller ikke for Jacobsens Vedkommende afgjort. Efter Replikens Begyndelse, skjelner han nemlig mellem to Slags Sager, »finansielle Spørgsmaal« eller, som en Nutids- politiker vilde kalde dem, Bevillingsspørgsmaal og andre, og den Af- gørelse, han hævder som den rigtige, hævder han udtrykkelig, fordi Sagen ikke er et finansielt Spørgsmaal, saaledes som anført af en Taler (Winther), der vil, at Folkethinget skal fastholde sin Majoritetsanskuelse. Jacobsen mener altsaa, at havde Sagen drejet sig om en Bevilling, kunde han ikke anse det som selvfølgeligt, at Folkethingets Flertal skulde opgive sit Standpunkt overfor Regjeringen, Landsthinget og Folkethingets Mindretal. Der maa da spørges, om han mener, at Regjering og Landsthing i en Bevillingssag burde rette sig efter Folke- thingets Flertal, om med andre Ord Bevillingsmyndigheden efter hans Mening tilhørte Folkethinget alene. Men dette mener han afgjort ikke, thi ogsaa dette Spørgsmaal besvarer han, derhen nemlig, at havde Sagen drejet sig om et finansielt Spørgsmaal, saa maatte Folkethinget have været »meget betænkeligt ved at fravige den Beslutning, hvortil det en Gang efter tilbørlig Overvejelse vat kommet.« Man ser altsaa, at han selv gaaende ud fra Junigrundloven og faa Maaneder efter, at hine radikale Udtalelser, der ere citerede Side 515 og 517 f., vare faldne, ikke er i Tvivl om, at Grundloven ikke lægger Bevillingsmyndigheden ensidigt i Folkethinget; dette har kun Ret til at fastholde sin Beslutning, og denne Ret anser han efter Udtrykket »meget 67 A. Fraenkel : Gamle Carlsberg