Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
THINGENES LIGEBERETTIGELSE
529
sig i den anden, saa vilde det være højst forunderligt, at denne ene
Del af Folkerepræsentationen skulde kunne bevirke, at der blev sat
et andet Forslag istedet for det af Regjeringen forelagte.«
I dette Tilfælde og paa dette tidlige Tidspunkt, hvor man endnu
staaer paa Junigrundlovens Grund, forlanger Jacobsen altsaa udtryk-
kelig, at Folkethingets Majoritet skal give efter i en Sag, hvor Regje-
ring, ’Landsthing og en større Minoritet - »en betydelig Mængde
Stemmer« — i Folkethinget, staaer med en Majoritet i dette Thing.
Men hermed er Spørgsmaalet imidlertid heller ikke for Jacobsens
Vedkommende afgjort. Efter Replikens Begyndelse, skjelner han nemlig
mellem to Slags Sager, »finansielle Spørgsmaal« eller, som en Nutids-
politiker vilde kalde dem, Bevillingsspørgsmaal og andre, og den Af-
gørelse, han hævder som den rigtige, hævder han udtrykkelig, fordi
Sagen ikke er et finansielt Spørgsmaal, saaledes som anført af en Taler
(Winther), der vil, at Folkethinget skal fastholde sin Majoritetsanskuelse.
Jacobsen mener altsaa, at havde Sagen drejet sig om en Bevilling,
kunde han ikke anse det som selvfølgeligt, at Folkethingets Flertal
skulde opgive sit Standpunkt overfor Regjeringen, Landsthinget og
Folkethingets Mindretal. Der maa da spørges, om han mener, at
Regjering og Landsthing i en Bevillingssag burde rette sig efter Folke-
thingets Flertal, om med andre Ord Bevillingsmyndigheden efter hans
Mening tilhørte Folkethinget alene. Men dette mener han afgjort ikke,
thi ogsaa dette Spørgsmaal besvarer han, derhen nemlig, at havde
Sagen drejet sig om et finansielt Spørgsmaal, saa maatte Folkethinget
have været »meget betænkeligt ved at fravige den Beslutning, hvortil
det en Gang efter tilbørlig Overvejelse vat kommet.«
Man ser altsaa, at han selv gaaende ud fra Junigrundloven og faa
Maaneder efter, at hine radikale Udtalelser, der ere citerede Side 515
og 517 f., vare faldne, ikke er i Tvivl om, at Grundloven ikke lægger
Bevillingsmyndigheden ensidigt i Folkethinget; dette har kun Ret til at
fastholde sin Beslutning, og denne Ret anser han efter Udtrykket »meget
67
A. Fraenkel : Gamle Carlsberg