Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

528 THINGENES LIGEBERETTIGELSE Thinget giver sit Samtykke til Freden med 55 Stemmer mod 4 (Kjær, Nielsen, Puggaard og Sick). Andre 4 Medlemmer afholde sig fra at stemme, deriblandt Jacobsen. Efter Fredsslutningen havde Danmark frie Hænder til Ordningen af sit Forfatningsvæsen, og herpaa rettedes Bestræbelserne. Opretholdelsen af de to Forfatninger var nu meningsløs. Herom var der Enighed blandt Politikerne, men ikke om, hvorledes den endelige Ordning skulde blive. Et Venstre, der ønskede Grundloven af 5. Juni 1849 gjort gjældende uden Indskrænkninger, stod overfor et Højre, der vilde have den revideret i Novemberforfatningens Aand. Nu, som før og siden, dannede Landsthingets Sammensætning og Stilling i Forhold til Folkethinget Stridens Kjærnepunkt. Jacobsens Opfattelse af dette Spørgsmaal fremgaaer klart af en Række Udtalelser, der strække sig lige fra Folkethingets 2. ordenti. Samling i 1854 og til Vedtagelsen i Rigsraadets Landsthing i 1865 af den nugjældende Grundlov. Om en Sag, der er under Behandling i førstnævnte Rigsdagssamling (se Rigsdagst. Folketh. 2. ordenti. Saml. 1854, Sp. 3104f.) udtaler han: »Sagen stiller sig altsaa hu saaledes, at Regjeringens Forslag er tiltraadt af den ene Del af Folkerepræsentationen, hvorimod en Majoritet af nær- værende Forsamling ved den forrige Behandling har troet at burde for- kaste Regjeringens Forslag og sætte et andet i Stedet derfor. Nu altsaa staa disse to Meninger hos de to Dele af Folkerepræsentationen imod hinanden, og den ene af disse understøttet af Regjeringen, og Spørgsmaalet bliver altsaa, hvilken af disse Meninger der foretrækkes; men det forekommer mig da virkelig ikke at kunne eller burde være tvivlsomt, at, naar Regjeringens Forslag er vedtaget af den ene Del af Folkerepræsentationen og den har en betydelig Mængde Stemmer for