Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
530
THINGENES LIGEBERETTIGELSE
betænkelig ved at fravige«, endda for betinget i sin Anvendelse, nemlig
formodentlig af Sagens Betydning, Bevillingens Størrelse og andre af-
gjørende Momenter.
Saavidt vi kunne se, fremgaaer det heraf, at Jacobsen heller ikke
i sin saakaldte radikale Periode vilde have anset Finanslovnægtelse
eller »Puddelens Barbering« for noget grundlovsmæssigt Vaaben mod
en Regjering, til hvilken Folkethingets Flertal stod i Opposition, og vi
finde ogsaa her vor Mening bekræftet, at hans Radikalisme refererede sig
til Frygten for, at Tilstandene skulde blive førte tilbage til Standpunktet
under Christian VIII, medens den derimod ikke var en Radikalisme i
Nutidens Forstand, saaledes som den udtrykkes i Kravet om Folkethings-
parlamentarisme. Og søger man endelig i Jacobsens politiske Virksomhed
Udtalelser, der saa direkte som muligt bekræfte denne Opfattelse, saa
henvise vi til Forhandlingen i Rigsraadets Møde den 13. November
1863, da Novemberforfatningen vedtoges. J. A. Hansen motiverer i dette
Møde sin Afstemning mod Grundlovsforslaget med Frygten for, at
Forfatningens Rigsraad vil komme til ligesom at absorbere Rigsdagen,
idet man af Hensyn til det store Apparat bliver nødsaget til at vælge
de samme Mænd ind i begge lovgivende Forsamlinger, og derved ad
en Omvej kommer til at indføre Rigsraadets Valgcensus ogsaa i Rigs-
dagen. Jacobsen imødegaaer ham, idet han udtaler, at han meget vel
forstaaer det Standpunkt, J. A. Hansen ser Spørgsmaalet fra, men »det
undrede mig at høre ham udtale saa stor Frygt for, at det danske
Folk skulde tabe de Rettigheder, hvoraf det er i Besiddelse, og navnlig,
at den danske Rigsdag skulde tabe sin Betydning paa Grund af det
Grundlovsudkast, som vi her behandle.........Dersom den danske
Rigsdag og det danske Folk ikke troer at kunne være tjent med, at
Rigsdagen gaaer op i det ved den nye Grundlov tænkte Rigsraad, saa
vil det ikke ske, og der vil saaledes ikke være nogen Fare til Stede.
Skulde det danske Folk derimod være af en anden Mening end den
ærede Taler, saa troer jeg dog, at han burde fravige sin Mening.«