Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
530 THINGENES LIGEBERETTIGELSE betænkelig ved at fravige«, endda for betinget i sin Anvendelse, nemlig formodentlig af Sagens Betydning, Bevillingens Størrelse og andre af- gjørende Momenter. Saavidt vi kunne se, fremgaaer det heraf, at Jacobsen heller ikke i sin saakaldte radikale Periode vilde have anset Finanslovnægtelse eller »Puddelens Barbering« for noget grundlovsmæssigt Vaaben mod en Regjering, til hvilken Folkethingets Flertal stod i Opposition, og vi finde ogsaa her vor Mening bekræftet, at hans Radikalisme refererede sig til Frygten for, at Tilstandene skulde blive førte tilbage til Standpunktet under Christian VIII, medens den derimod ikke var en Radikalisme i Nutidens Forstand, saaledes som den udtrykkes i Kravet om Folkethings- parlamentarisme. Og søger man endelig i Jacobsens politiske Virksomhed Udtalelser, der saa direkte som muligt bekræfte denne Opfattelse, saa henvise vi til Forhandlingen i Rigsraadets Møde den 13. November 1863, da Novemberforfatningen vedtoges. J. A. Hansen motiverer i dette Møde sin Afstemning mod Grundlovsforslaget med Frygten for, at Forfatningens Rigsraad vil komme til ligesom at absorbere Rigsdagen, idet man af Hensyn til det store Apparat bliver nødsaget til at vælge de samme Mænd ind i begge lovgivende Forsamlinger, og derved ad en Omvej kommer til at indføre Rigsraadets Valgcensus ogsaa i Rigs- dagen. Jacobsen imødegaaer ham, idet han udtaler, at han meget vel forstaaer det Standpunkt, J. A. Hansen ser Spørgsmaalet fra, men »det undrede mig at høre ham udtale saa stor Frygt for, at det danske Folk skulde tabe de Rettigheder, hvoraf det er i Besiddelse, og navnlig, at den danske Rigsdag skulde tabe sin Betydning paa Grund af det Grundlovsudkast, som vi her behandle.........Dersom den danske Rigsdag og det danske Folk ikke troer at kunne være tjent med, at Rigsdagen gaaer op i det ved den nye Grundlov tænkte Rigsraad, saa vil det ikke ske, og der vil saaledes ikke være nogen Fare til Stede. Skulde det danske Folk derimod være af en anden Mening end den ærede Taler, saa troer jeg dog, at han burde fravige sin Mening.«