Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■
THINGENES LIGEBERETTIGELSE 531
i I
Doktrinær eller ikke, saa viser denne Udtalelse klart, med hvilken
Tryghed Jacobsen imødeser Udviklingen, naar blot Folket er med-
virkende i den gjennem sine Repræsentanter, og i Modsætning til det
i Valgtalen i 1854 fremførte, nærer han i saa Henseende ikke Skygge
af Tvivl. Hvem det nu var, Jacobsen forstod ved »Folket«, er et andet
Spørgsmaal, som vi skulle søge at belyse i det Følgende.
Det er altsaa vist, at indenfor den konstitutionelle Ramme krævede
Jacobsen fra første Færd af Ligeberettigelse for de to Thing, i finansielle
Sager som i alle andre, og i de følgende Aar hævder han gjentagende
og med fuldkommen Tydelighed dette Standpunkt. Det kommer frem
paa mange Maader. En stadig tilbagevendende Tanke hos ham er saa-
ledes Udøvelsen af de offentlige Tillidshverv som Æreshverv, det vil
sige uden Vederlag. Men særlig, hvor det gjælder Landsthinget, er han
ufortrøden i at hævde dette Standpunkt. Det er naturligvis den engelske
Udvikling, der her foresvæver ham; men dels har han, som det under
Redegjøreisen for hans Syn paa Kommunalbestyrelsens Stilling skal blive
vist, næppe kjendt de Misbrug, der ogsaa i rigt Maal klæbe ved den
engelske Praxis, dels har han næppe kunnet se Konsekvensen af den
konstitutionelle Udvikling i de brede Lags stigende politiske Indflydelse.
Ellers maatte han have forstaaet, at enten maatte Staten lønne de lov-
givende Forsamlinger, eller ogsaa maatte — som netop i England i
den senere Tid — Partierne gjøre det, nemlig hvor den Valgte ikke
havde Formue. Og efter hans hele Standpunkt og særlig hans Frygt
for Alt, hvad der kunde faa Indflydelse paa de Valgtes Uafhængighed,
vilde han da uden Tvivl have foretrukket Staten som den, der betalte
Lovgiverne. — Overhovedet frygter han ethvert Pres paa Lovgiverne,
baade fra Oven og fra Neden. Han vil kongevalgte Medlemmer af
Novemberforfatningens Rigsraads Landsthing, men han vil dem ikke,
som foreslaaet, valgte paa 12 Aar, men paa Livstid. Han stiller et
Ændringsforslag i denne Retning, hvis Motivering er: »at gjøre dem
saa uafhængige som muligt, baade overfor den til enhver Tid herskende
67;