Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
532 THINGENES LIGEBERETTIGELSE Regjering og den til en vis given Tid herskende Opinion og Stemning i den almindelige Tænkemaade« (se Rigsraadst. Landsth. 5. ordl. Saml. 1863, Sp. 739). Derimod vil han have Valgcensus til Novemberforfat- ningens Landsthing sat ned fra 200 Rdlr. til 100 Rdlr. Men udførligst og klarest kommer Jacobsens Syn paa Eetkammer- eller Tokammersystem og paa Thingenes indbyrdes Forhold maaske frem i en Replik i samme Forhandling den 6. November 1863 (se Rigs- raadst. Landsth. 5. ordl. Saml. 1863, Sp. 1019 ff.). Spørgsmaalet drejer sig om, hvorledes Bevillingslove skulle be- handles i Rigsraadets to Thing., Paa Udvalgets Flertals Vegne tilbageviser Ordføreren Kravet om, »at alle Tillægsbevillingslove behandles først i Folkethinget«. — »Vi have anset det for aldeles nødvendigt,« hedder det, »at naar man overhovedet vil et Landsthing,.....maatte man sikre Landsthingets Selvstændighed ogsaa ved Behandlingen af finan- sielle Spørgsmaal.« Regjeringen har foreslaaet at dele Bevillingslovene mellem de to Thing. Denne Ordning modsætter Udvalget sig som upraktisk og vil- kaarlig. Udvalget foreslaaer, at de nævnte Love samtidig forelægges begge Thingene tilligemed en »samlet Oversigt over de for den kom- mende Finansperiode i Henhold til Normalbudgettet og Forslagene til Tillægslovene beregnede Fællesindtægter og Fællesudgifter«. Vedtage de tvende Thing ved tredje Behandling uoverensstemmende Beslutninger, nedsættes et Fællesudvalg, bestaaende af et lige Antal Medlemmer fra hvert af Thingene, til at afgive en samlet Betænkning over Uoverens- stemmelserne. I Henhold til Udvalgets Indstillinger finder den endelige Afgjørelse Sted i forenet Rigsraad. Jacobsen stiller hertil et Ændringsforslag, fordi han »ikke paa nogen Maade kan finde sig tilfredsstillet ved Udvalgets Forslag, endnu mindre end ved det oprindelige Regjeringsforslag«. Han mener ikke, at der vindes Noget ved Udvalgets Forslag, hvorimod der tabes Noget, »som i mine Øjne er af stor Vigtighed, nemlig Landsthingets hele Betydning.