Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
566
KARAKTERISTIK
galt vilde det være at karakterisere ham som en Stridens. Han var en
Kampens Mand i en vis Forstand; men den Kamp, han søgte, var
Arbejdets. Kampen mod de Hindringer, der efter Sagens Natur rejste
sig af hans Arbejde paa de mange Feiter, dette omfattede. Saa lidt
som han i denne Kamp søgte Striden med Personer, saa gjerne han
undgik den — og herpaa haves Exempler nok —, saa ofrede han dog
ikke selve Arbejdet for Freden, og dette gjorde han netop ikke, fordi
han i ualmindelig Grad var en Samfundsnatur, med en stærkt udviklet
Følelse af Ansvar overfor Samfundet i sit private Arbejde som i sit
offentlige.
Totalbilledet af Jacobsen som Politiker tegner sig, efter det ovenfor og i
tidligere Afsnit Anførte, fuldkommen klart, undtagen paa et enkelt Punkt.
Han var national. Det var hans Nationalfølelse, der gjorde ham som
Andre i Datiden til Skandinaver, fordi de i Skandinavismen saae den
politiske Modvægt til Fortyskningen af Slesvig. Det er bekjendt, hvor-
ledes Følelsen af national Sammenhørighed med den danske Del af
Slesvig bevaredes hos ham Livet igjennem, og hvorledes han aldrig
opgav Haabet om en Gjenforening med dem i hin Landsdel, der trods
den politiske Adskillelse vedbleve at føle sig som Danske. Ogsaa den
skandinaviske Idé holdt sig hos ham; men efter Tabet af Sønderjylland
mistede den det Holdepunkt, den i snævrere politisk Forstand havde
som Modvægt til Bestræbelserne for vor sydlige Provinds’ Fortyskning.
Derimod fulgte han med Interesse den Udvikling i kunstnerisk og
videnskabelig Henseende (Studentermøder, Naturforskermøder, Jurist-
møder etc.), i hvilken Tanken nu virkeliggjorde sig, og uden Tvivl
vilde han levende have støttet Tanken om en nærmere økonomisk
Sammenslutning, som den forhaabentlig engang vil gjøre sig gjældende
i Toldpolitiken.
Jacobsen var kongetro. Uden alt Snobberi og Kryberi ærede han i