Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
596
J. C. JACOBSEN
deres Arbejde og nyde Livet uden at plages af økonomiske Bekym-
ringer. Sin tredje Inspektør, der stod ved Roret under Bedriftens
Overgang fra haandværksmæssig Driftsform til Storindustri, gjorde han
til sin Kompagnon, medens han endnu stod i sine bedste Aar og i sin
fulde Livskraft. Hans økonomiske Stilling løftede han dermed op i Laget
for the upper ten thousend. Bryggeriets nuværende Direktør satte han
som ganske ung Mand økonomisk paa samme Plads. Han havde Mod
til at vise sine første Medarbejdere denne Tillid, han ventede, at det
alvorlige Arbejde skulde fængsle og fastholde deres Interesse saaledes,
at de virkelig ofrede det deres fulde Kraft, og han vidste saa, at denne
kun øgedes ved, at Personligheden iøvrigt udvikledes under Livets fulde
Sollys. Naar Pastor Evaldsen i Talen ved hans Baare sammenfattede
sin Mening om ham ved at betegne ham som »en Arbejdets Mand«,
men ingen »Slave af Arbejdet«, »altid et Hoved højere end Gjerningen«,
saa er det træffende, ligesom denne korte Tale i det Hele indeholder
megen rammende Karakteristik af Jacobsen. Han skyede langtfra
Nydelsen i Livet, om han end ikke drak dens Bærme. Han vidste
godt, at den fastholder Ungdommen, øger Energien og højner og ud-
vider Synet ogsaa paa den daglige Gjerning. Det var ham derfor om
at gjøre at stille de nævnte Mænd saaledes, at deres Modtagelighed ikke
svækkedes og deres Energi ikke udtømtes, at deres Spændighed ved-
ligeholdtes og de først sent naaede Elasticitetsgrændsen. Der er endnu
et Punkt som skal omtales, hvor Jacobsen ganske vist ikke stod fuld-
kommen uberørt af en meget almindelig Misforstaaelse, men dog heller
ikke var ganske hildet i den.
Der tillægges en fremragende tysk Nationaløkonom den Ytring: »at
hvad der har skabt en Stats Storhed, skal ogsaa vedligeholde den.«
Dette lyder meget kjønt, men er utvivlsomt aldeles galt. Snarere turde
netop det Modsatte være rigtigt. Hvor et større eller mindre Samfund
væsentlig er grundlagt paa en enkelt Faktor, kan man være vis paa,
at dennes fortsatte ensidige Pleje vil føre til Forfald, enten gjennem