Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

596 J. C. JACOBSEN deres Arbejde og nyde Livet uden at plages af økonomiske Bekym- ringer. Sin tredje Inspektør, der stod ved Roret under Bedriftens Overgang fra haandværksmæssig Driftsform til Storindustri, gjorde han til sin Kompagnon, medens han endnu stod i sine bedste Aar og i sin fulde Livskraft. Hans økonomiske Stilling løftede han dermed op i Laget for the upper ten thousend. Bryggeriets nuværende Direktør satte han som ganske ung Mand økonomisk paa samme Plads. Han havde Mod til at vise sine første Medarbejdere denne Tillid, han ventede, at det alvorlige Arbejde skulde fængsle og fastholde deres Interesse saaledes, at de virkelig ofrede det deres fulde Kraft, og han vidste saa, at denne kun øgedes ved, at Personligheden iøvrigt udvikledes under Livets fulde Sollys. Naar Pastor Evaldsen i Talen ved hans Baare sammenfattede sin Mening om ham ved at betegne ham som »en Arbejdets Mand«, men ingen »Slave af Arbejdet«, »altid et Hoved højere end Gjerningen«, saa er det træffende, ligesom denne korte Tale i det Hele indeholder megen rammende Karakteristik af Jacobsen. Han skyede langtfra Nydelsen i Livet, om han end ikke drak dens Bærme. Han vidste godt, at den fastholder Ungdommen, øger Energien og højner og ud- vider Synet ogsaa paa den daglige Gjerning. Det var ham derfor om at gjøre at stille de nævnte Mænd saaledes, at deres Modtagelighed ikke svækkedes og deres Energi ikke udtømtes, at deres Spændighed ved- ligeholdtes og de først sent naaede Elasticitetsgrændsen. Der er endnu et Punkt som skal omtales, hvor Jacobsen ganske vist ikke stod fuld- kommen uberørt af en meget almindelig Misforstaaelse, men dog heller ikke var ganske hildet i den. Der tillægges en fremragende tysk Nationaløkonom den Ytring: »at hvad der har skabt en Stats Storhed, skal ogsaa vedligeholde den.« Dette lyder meget kjønt, men er utvivlsomt aldeles galt. Snarere turde netop det Modsatte være rigtigt. Hvor et større eller mindre Samfund væsentlig er grundlagt paa en enkelt Faktor, kan man være vis paa, at dennes fortsatte ensidige Pleje vil føre til Forfald, enten gjennem