598
J. C. JACOBSEN
kommengjørelse, tiltrængtes der friskt Blod og friskt Syn, som kunde
iagttage de videre Konsekvenser i Livet af den tekniske Udvikling,
der er Særpræget for Opfindelsernes Aarhundrede. Det maa staa hen,
om han paa dette sene Tidspunkt af sit Liv havde kunnet dreje op
ogsaa for denne Vind. Utænkeligt er det ikke, men han oplevede ikke
at se Fordringen blive stillet med Nødvendighedens Myndighed. Intet
kunde i hans sidste Stund svække hans Bevidsthed om at have gjort
sin Tid Fyldest, og mere formaner et Menneske ikke.
Det Løfte, han tidligt havde givet, at reformere sin Industri, havde
han indfriet. Hvad det betød for Landets produktive Kraft, det vidste
han bedre end de Fleste. Det Frø, der havde ligget uudviklet i hans
Fader, men hvis Tilstedeværelse erkj endes gjennem de aandelige Im-
pulser, han modtog fra ham, bragte han til at spire, slaa Rod og
sætte Blad og Frugt. Sin Søn lærte han Rundhaandethed for offentlige
Formaal, og i en Aarhundreder gammel Industri betegner denne Slægt
for første Gang en Kontinuitet, der vejer til i Nationens materielle og
aandelige Liv.