Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

68 FORTSATTE ANGREB (1750 OG 1752) det navnlig var Sidstnævntes Argument mod Ligningen, at den paa- førte Kongen et stort og ubodeligt Tab i Konsumptionsintrader, der nu satte Regjeringen i Bevægelse. En Kommission, der synes at have haft Lighed med de moderne engelske »commissions to inquire«, blev ned- sat, med Ret til at stævne som Vidner: Denuncianter, Klagere, Bryggere og Bryggersvende. Frugten af denne Kommission var den store Forordning af 13. Juni imidlertid stødt paa ham, og jeg skylder Sandheden at sige, at han, foruden at være Borger, tillige oprindelig var Brændevinsbrænder, hvilket forklarer det Had til Bryggerne, han var opfyldt af, og som fremgaaer ikke alene af Ovenstaaende, men tillige af de Oplysninger om ham, andre Arkivsager gave, da jeg forfulgte hans Spor. »Rentekamrets Relationer og Resolutionsprotokol« af 1757 indeholder saaledes en Forestilling af 11. Januar 1757, ifølge hvilken Brændevinsbrænder Lars Leegaard indstilles til »Ober Visiteur« ved den kgl. Maltmølle — paa hvilken Bryggerne vare forpligtede til at skraa deres Malt —, med den Motivering, at han ved flere Processer med Brændevinsbrænderlauget og Brygger- lauget har holdt paa kgl. Majestæts Interesse og derved er geraadet i Forarmelse, idet der er nægtet ham Paasætgjær til hans Brænderi, saa han har maattet gaa fra sin Be- stilling. Han faaer Bestillingen og synes nu at have gjort Bryggerne Livet surt efter bedste Evne, thi i Sj. og F. Missiver (fra 1. Maj 1771 til ultimo Februar 1773, Pg. 182) træffe vi ham atter i et Reskript af 4. Oktober 1771, der befaler Nedsættelse af et kgl. Kommis- sorium, bestaacnclc af Etatsraad Friderick Horn og Generalfiskal Fr. Wilhelm Wiwet, for at undersøge en Beskyldning af Ober-Visiterer Lars Leegaard mod ikke mindre end 29 Interessenter af Bryggerlauget for at have leveret Undermaal til Maltmøllen, det vil altsaa sige, forsøgt at brygge et Bryg af mindre end de befalede 14 Tcir. Malt Kommissoriet nedsættes for at Sagen kan blive fremmet hurtigt, og da Kommissions- dommen først falder den 12. Marts 1773, maa den altsaa have været meget vidtløftig. Dommen gaaer Leegaard imod, men han opgiver ikke Evret, men indstævner Sagen for Højesteret, hvor den destoværre ikke kan forfølges, da dens Akter ere brændte ved Christiansborgs Slots Brand. Leegaards Beskyldning vilde ikke være afgjørende for Opfattelsen af Bryggernes For- hold til Maltmøllen, thi han var en stridbar Mand, der ikke alene geraadede i Strid med sit eget Laug og med Bryggerne, men ogsaa med Andre. Ifølge en Højesteretsdom af 25. Maj 1773 (se Voteringsprotokollen) idømmes der liam saaledes 30 Rdlr. i Mulkt og 30 Rdlr. i Sagsomkostninger, for i en Pjece at have injurieret Kammeradvokaten. Han ender dog som Toldembedsmand i Jylland. Men at Bryggerne have forsøgt at snyde paa Maalet, naar de bragte Malt til den kgl. Maltmølle, fremgaaer af Indholdet af en Forestilling af August 1771 (Datum mangler) fra Generaltoldkammeret til Kongen (se Forestillinger og Resolutioner til Generaltoldkammeret 17. Juli 1771 til 16. Februar 1773), der angaaer en Ansøgning fra Bryggerlauget om at erholde Tilladelse til at indrette et Maltkammer paa Maltmøllen, hvoraf de kunne erstatte Undermaal eller blive erstattede Overmaal. Ansøgningen nægtes.