Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

133 Man seer heraf, at i Nuthsker Sogn, der omgrændser Hasle, gik Udstykningsplanerne videst — og at i det Hele ere Udstykningerne i dette Amt ubetydelige imod i en Del af Rigets andre Amter, især naar det ogsaa bemærkes, at ikke alle de af- delte Parceller bleve afhændede, eller drives som særskilte Ejem domme. Udstykningerne, saaledes som de have fundet Sted paa Bornholm, kunne ikke vise meget kjendelige Virkninger paa De- folkning. Produktion rc. Der har her i det Hele ikke været saadan Sogning efter smaa Jordlodder, so>n i mange andre af Rigets Egne. En Parcels Erhvervelse fra en Bondcgaard fordrer Kjobesum, kon- tant, eller paa Kredit. Bed en Ansøgning om Tilladelse til at indtage et Stykke af de odeliggende Udmarker, og der danne sig en Jordlod ved Oprydning, undgaaes Kjobesum for Jorden. Saaledes at berede sig et tarveligt Udkomme i Forbindelse med Bi-Næringer er overkommeligt for unge Folk af Bonde-Almuen, og kan i det Hele have noget mere Tillokkende for dem, for hvilke Parceller fra Bsndergaarde ellers skulle tjene. Saaledes fremkom de mange Udbyggere, som Landet har (See foran S. 46) baade paa Udmarkerne og paa Bondergaardes Udlodder, og som ere dels Selvejere, dels Fæstere. V. Hvilken er ben almindelige og mest gjengse Dyrk» ningsmaade? Hvilke Afvigelser gives herfra? Bru, ger man Kobbeldrift med teen Brak eller Dexeldrift med Brakfrugter? Hvad dommes herom? Er nogctt betydelig Deel af Jorden udlagt til varigt Græsland? En bornholmsk Bondegaards Zorder vare i Almindelighed for- hen, og ere det tildeels endnu, over det hele Land at henføre til to Hovedklasser; den ene, kaldet Bygjord, er den mindste og be- sraaer af de opgjsdede, de,nærmest Gaardene beliggende Hoved, lodder; den anden Klasse indeholder de længere fraliggende Lod- der, der, i det Hele af langt srorre Omfang, aldrig modtage Gjob- ning, eller give anden Sæd end Havre, og ligge til ussel Græs? gang i de Aar, naar Opplosning til' Havre ikke skeer.