Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
134 Kun ved Bygjorderne kan der være Tale om Scrdessifte, og det er en af de Hovedforbedringer, det bornholmske Agerbrug kan modtage, og som vil blive en af Udskiftningens Folger, at faa de saa kaldte Havrejorder bragte under en faadan Behandling, og til en saadan Egenffab, at det efterhaanden maa komme saa- vidt, at Benævnelsen "Havrejord", i det Begreb den nu har, vorder nanvendelig. Dyrkningsmaaden paa Bornholm og de foregaaede Forandrin- ger har cn af bandets kyndigste jordbrugere, Hr. Proprietair M. Stender, Ejer af ^tore Ladegaarden i Clemensker Sogn, i Meddelelse af Dec. 1836 fremsat saaledes: "For 50 til 70 Aar fibcn, da Trevangsbruget her, som andre Steder, var almindeligt, var det en saare ubetydelig Del af det hele Areal til en Guard, der blev gjodet. Der fandtes den Tid Gaarde paa 100 Tdr. Land, ja vel og storre, der kun havde 7 tit 8 Tdr. Land gjsdet Jord. Ved den forandrede Drift, forst i Inddelingen paa 5 Mar- ker, her kaldte Skifter, der endnu beholdes paa mange Steder, og senere i 6, 7, 8, undertiden 9 Skifter, har den opgjodede Zord meget formeret sig, og det Almindelige er nu, paa de mindre Gaarde, 8Z 10 til 12 Tdr. Land, paa de storre (af 7o til lidt over 100 Tdr. Land) fra 18 til noget over 30 Tdr. Land, og det er ikkun Gaarde paa henved 200 Tdr. Land, der har 40 Tdr. Land opgjsdet Zord og derover. 50 Tdr. Land >opgM det Zord kil en Gaard horer til det ganske ualmindelige". "Ved Indførelse af AZrter i det almindelige Scrdeskifte op- stod formodentlig Femvangsbrnget, et Slags Vexelbrng, men uden ' Brak og uden andre. Fodcrvarxter end undertiden Kløver. Dette er Grundprincipet for vort Agerbrug, i hvor mange Skifter der end haves. Sædfolgen er: forste Aar Rug, hvortil plejes en Gang i smalle, fra 3 til 6 a 7 Alen brede, lidet ophøjede Agre, som kaldes Rygge, paa hvilke Gjodningen udfores, spredes og nedbringes med Harven, tilligemed Sa-den. Z andet Aar ligger Jorden til Hvile, tredie Aar Byg, hvortil plejes en Gang om Efteraaret, og to Gange om Foraa ret, 4de Aar ZErter, efter en Foraars Pløjning; denne Stub rispes af de Fleste, og pløses af nogle om Efteraaret, og det 5te Aar besaaes mcb Byg efter to Foraarsplojttinger. Hvor Klover saaes, som langt fra er almim