Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
Knag, kaldet "Krykke". Ovenpaa Bommen, og noget nærmere
Leen, sidder en Knag til den hejre Haand. Man gjor ved denne
Indretning paa Bommen et langt bedre og sikrere Hug, og tager
Huggene bredere, uden at satte hsj Strrb ved nogen af Siderne.
Mejerede eller Gaffel over Leen bruges ikke. Det hindrer og
besværer Mejningen, især i tyk og liggende Sæd mere end det
gjor Gavn for. Mejeren opfrister jevnligen Eggen paa Leen
med et stryges paan, der er besmurt med Beg, og indgnedet med
fint Sand. Eggen skjærpes ikke, som de sjellandste, men "hares";
det er udhamres med en Staalhammer, "Har-Hammer" paa en
liden Ambolt, "HarrStov", næsten lig en Harverand, som sidder
igjennem en liden Traknnb, | Alen neden for den, der er spidst
og kan drives ned i Zorden. Sejsebommen hænger imidlertid i
en smal Linie paa en Stage, som sættes i Jorden, en "Har-Sule".
Den, som "harer," si.dder lige paa Zorden, saaledes at han har
Harr Støvet imellem Knæerne. Leens Eg kan paa denne Maade
blive s aa skarp som en Ragekniv. Paa samme Maade "hares"
Hakkelse-Knive, Torvejern eller Tervespader og deslige^').
X. Gtc der raa og uopdyrkede Iorder? Optages disse
til Dyrkning? Udmarkerne.
Store Strækninger af over 25,000 Tdr. Land«') ligge rua
vg udyrkede. Det er nemlig de saa kaldte Udnrarker, der
beftaa i skovlose lyngbegroede udstrakte Hedcflader, tliede Græs-
gange, Sletter, Moser og smaa Soer, og for en stor Del stem
fyldte og klippige Ujevnheder. Udmarkerne beftaa af i) H§j-
lpngen, ogsaa kaldet Almindingen, der strækker sig tverts igjen-
nem Landet fra N. B. til £>., og hvoraf det Stykke, kaldet
Kongens Almindings Skov, er eit indhegnet Del, der herefter
i dette Skrifts Afsnit om Skovvæsenet vil blive beskrevet.
2) endel mindre Udmarker, som dels adstille Landets 15 Kirkesogne
fra hinanden, dels indskyde sig imellem Gaardene, dels ligge imod
Udkanterne eller Strandkysten af Landet. Diese Sogne- og Strand-
"") I Prahls Agerdyrknings-KatechismuS S. 57 o. f. behandles Born-
holmernes Meje-Redskab. Ivf. Børresen i Tidsflrift for Land-
okonomien 2 B. 1833. S. 394.
”) See foran Side 13.