Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
143 Knag, kaldet "Krykke". Ovenpaa Bommen, og noget nærmere Leen, sidder en Knag til den hejre Haand. Man gjor ved denne Indretning paa Bommen et langt bedre og sikrere Hug, og tager Huggene bredere, uden at satte hsj Strrb ved nogen af Siderne. Mejerede eller Gaffel over Leen bruges ikke. Det hindrer og besværer Mejningen, især i tyk og liggende Sæd mere end det gjor Gavn for. Mejeren opfrister jevnligen Eggen paa Leen med et stryges paan, der er besmurt med Beg, og indgnedet med fint Sand. Eggen skjærpes ikke, som de sjellandste, men "hares"; det er udhamres med en Staalhammer, "Har-Hammer" paa en liden Ambolt, "HarrStov", næsten lig en Harverand, som sidder igjennem en liden Traknnb, | Alen neden for den, der er spidst og kan drives ned i Zorden. Sejsebommen hænger imidlertid i en smal Linie paa en Stage, som sættes i Jorden, en "Har-Sule". Den, som "harer," si.dder lige paa Zorden, saaledes at han har Harr Støvet imellem Knæerne. Leens Eg kan paa denne Maade blive s aa skarp som en Ragekniv. Paa samme Maade "hares" Hakkelse-Knive, Torvejern eller Tervespader og deslige^'). X. Gtc der raa og uopdyrkede Iorder? Optages disse til Dyrkning? Udmarkerne. Store Strækninger af over 25,000 Tdr. Land«') ligge rua vg udyrkede. Det er nemlig de saa kaldte Udnrarker, der beftaa i skovlose lyngbegroede udstrakte Hedcflader, tliede Græs- gange, Sletter, Moser og smaa Soer, og for en stor Del stem fyldte og klippige Ujevnheder. Udmarkerne beftaa af i) H§j- lpngen, ogsaa kaldet Almindingen, der strækker sig tverts igjen- nem Landet fra N. B. til £>., og hvoraf det Stykke, kaldet Kongens Almindings Skov, er eit indhegnet Del, der herefter i dette Skrifts Afsnit om Skovvæsenet vil blive beskrevet. 2) endel mindre Udmarker, som dels adstille Landets 15 Kirkesogne fra hinanden, dels indskyde sig imellem Gaardene, dels ligge imod Udkanterne eller Strandkysten af Landet. Diese Sogne- og Strand- "") I Prahls Agerdyrknings-KatechismuS S. 57 o. f. behandles Born- holmernes Meje-Redskab. Ivf. Børresen i Tidsflrift for Land- okonomien 2 B. 1833. S. 394. ”) See foran Side 13.