Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
marker ere Grene eller Arme og Fortsættelse af Höjlyngen.
Geændser imellem dem og Hoslyngen kunne ikke bestemt opgives,
og Statens Ejendomsret er den samme over alle Udmarker.
Fra umindelige Tider have Landets Beboere betjent sig af
samtlige Udmarksjorder, dels til Græsgange for deres fletteste
Heste, deres Ungqvæg, Faar, Svin, Gjers, dels til Lyngrivning,
Tsrveffjer, Fladtsrvs Tagelse. Saadant Brug har ikkun været
indskrænket i Hensyn til Vildbanen ved Forbud efter Plakaten af
29 Marts 1727 og Forordn. 28 Zuli 1739 imod at rive Lyng
eller hugge Ener inden for den ffjelsatte Almindingsffovs Stræk-
ning, ligesom Forbud ved Plak. 25 Novbn 1720 var forud
givet mod at skjerre Margrers paa visse Strækninger af Strandr
Udmarkerne.
Uagtet den Brugsret, som Landets Zndvaanere saaledes
nyde, tilhore dog Udmarkerne Kongen. Bed tre usvækkede Lands-
tings r Domme, afsagte d. 30 Maj 1714, 27 Novbr. 1715 og
16 Sept. 171662) blev det bestemt, at Udmarkerne tilhore Kro-
nen, og saaledes at Ingen efter den Tid maatte derfra indtage
noget, lidet eller stort Stykke, under Straf af Boldsbsder, med
mindre de dertil kunde faa Hvrighedens og Vedkommendes Til/
ladelse. Dette var en Regel, som allerede i de tidligere Tider-
havde været gjaldende; saaledes havde man Vished om, at Bevilling
har været udsterdt i Aaret 1632 af da varende Befalingsmand
Holger Rosenkrcrnds. De bornholmske Laitdboere saavelsom
og Kjobstædboerne ytrede ideligen den Paastand, at Udmarkerne
skulde være fælles Ejendom for Sognene og Landet, og at den
Smør-Afgift, -som ydes af Bondergaardcne og Kjobstaderuc
skulde være for deres Kreatures Græsgang paa Udmarkerne.
Fremdeles skottede de deres Paastand paa to Breve fra Rente-
kammeret, til Amtmanden og Amtsskriveren, af 11 Zuni 1709 °3)
62) Alle i bekræftede Afskrifter fremlagte i en Kommission, der i
Aarene 1723 og 1724 var anordnet, for at undersøge Beffasfen-
heden med disse Udmarksjorder, og over samme at forfatte en
ordentlig Jordebog.
") Læste paa Landstinget 9 Apr. 1710. Da disse to Breve an-
sees af Vigtighed i denne Sag, har jeg meddelt dem i min
"Bornholmske Kronike", i Dst's Minerva, 2bet Bind S. 181.