Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
144 marker ere Grene eller Arme og Fortsættelse af Höjlyngen. Geændser imellem dem og Hoslyngen kunne ikke bestemt opgives, og Statens Ejendomsret er den samme over alle Udmarker. Fra umindelige Tider have Landets Beboere betjent sig af samtlige Udmarksjorder, dels til Græsgange for deres fletteste Heste, deres Ungqvæg, Faar, Svin, Gjers, dels til Lyngrivning, Tsrveffjer, Fladtsrvs Tagelse. Saadant Brug har ikkun været indskrænket i Hensyn til Vildbanen ved Forbud efter Plakaten af 29 Marts 1727 og Forordn. 28 Zuli 1739 imod at rive Lyng eller hugge Ener inden for den ffjelsatte Almindingsffovs Stræk- ning, ligesom Forbud ved Plak. 25 Novbn 1720 var forud givet mod at skjerre Margrers paa visse Strækninger af Strandr Udmarkerne. Uagtet den Brugsret, som Landets Zndvaanere saaledes nyde, tilhore dog Udmarkerne Kongen. Bed tre usvækkede Lands- tings r Domme, afsagte d. 30 Maj 1714, 27 Novbr. 1715 og 16 Sept. 171662) blev det bestemt, at Udmarkerne tilhore Kro- nen, og saaledes at Ingen efter den Tid maatte derfra indtage noget, lidet eller stort Stykke, under Straf af Boldsbsder, med mindre de dertil kunde faa Hvrighedens og Vedkommendes Til/ ladelse. Dette var en Regel, som allerede i de tidligere Tider- havde været gjaldende; saaledes havde man Vished om, at Bevilling har været udsterdt i Aaret 1632 af da varende Befalingsmand Holger Rosenkrcrnds. De bornholmske Laitdboere saavelsom og Kjobstædboerne ytrede ideligen den Paastand, at Udmarkerne skulde være fælles Ejendom for Sognene og Landet, og at den Smør-Afgift, -som ydes af Bondergaardcne og Kjobstaderuc skulde være for deres Kreatures Græsgang paa Udmarkerne. Fremdeles skottede de deres Paastand paa to Breve fra Rente- kammeret, til Amtmanden og Amtsskriveren, af 11 Zuni 1709 °3) 62) Alle i bekræftede Afskrifter fremlagte i en Kommission, der i Aarene 1723 og 1724 var anordnet, for at undersøge Beffasfen- heden med disse Udmarksjorder, og over samme at forfatte en ordentlig Jordebog. ") Læste paa Landstinget 9 Apr. 1710. Da disse to Breve an- sees af Vigtighed i denne Sag, har jeg meddelt dem i min "Bornholmske Kronike", i Dst's Minerva, 2bet Bind S. 181.