Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
mbtil videre. Holtzfyrsteren vilde ikke kunne overtage mere
Skovdyrknings Bestyrelse end han har i Almindingen, ved
den samme tillagte Udmarksstrækning. Naar Udplantning
päa eller Besaaning af dette Areal var færdigt, da vilde
det, maaffee vorde Tid til at indskrænke hine Strækninger,
og tage noget af dem til Skovdyrkning.
6. Den ved Reffr. af 22 Aug. 1739 bestemte Regel for Ud-
marksjorders Bortfastelse, at tilgrandsende Bonder sknlle
have fortrinsret til Fæstet, vilde være ophævet eller (oran;
biet derhen, at de til Gaarden fra gamle Tider bortfæstede
UdmarksjordLr- som drives under Gaardene selv, uden at
være bebyggede, eller fremlejede til Andre, ffulde Gaardene
fremdeles have Fortrinsret til at overlades.
7. De Udmarkslodder, hvilke, ved Planens Udførelses Begyndelse
ere bortfæstede, skulde, naar de ved Fæsternes Død, eller
paa anden Maade vorde fæsteledige, og den i 3die Post
ncrvnte Forandring er foregaaet, sælges ved offentlig Auktion
til Ejendom eller Arvefæste, imod en Kjobesum og en aarlig
Afgift, som er sat i Kornvarer, ■ men betales efter Kapitels-
taxten, og imod Vilkaar, at deraf svares i Folgetiden ved
hver Forandring af Ejer, en Kjendelse.
8. De Udmarkslodder, som efter anden Post e. afsættes, ffulde
bortfæstes paa 30 Aar; men efter 30 Aars Forlob bortsælges
som de fornævnte. Ideen med dette Forflag var, at de
imidlertid vorde opdyrkede, men i Tiden, naar Fæsteren
havde faact tilstrækkeligt Vederlag for sit Arbejde, kunde
give Ejeren, Staten, en større Kjobcsums Zndtagt end om
de strax, t udyrket Tilstand, solgtes. Blandt Faste-Vilkaarene
maatte være: der betales en Zndfastning af hver Lod.
Om denne ffulde bestemmes til noget vist, saasom 5. Rdlr.
af hver 14,000 Qv. Al. geometrist-Maal uden Hensyn til
Bonitering, eller om det ffulde være bedre og fordelagtigere,
at lade .Bortfæstningen og Zndferstningens Størrelse bestem-
mes ved hojeste Bud ved Auktion, maatte komme under
Overvejelse.
Zeg har troet at burde her fremsætte Hovedpunkterne af min
Plan, baade for at vise, at jeg, i mine Formands Aand, var