Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
155 mbtil videre. Holtzfyrsteren vilde ikke kunne overtage mere Skovdyrknings Bestyrelse end han har i Almindingen, ved den samme tillagte Udmarksstrækning. Naar Udplantning päa eller Besaaning af dette Areal var færdigt, da vilde det, maaffee vorde Tid til at indskrænke hine Strækninger, og tage noget af dem til Skovdyrkning. 6. Den ved Reffr. af 22 Aug. 1739 bestemte Regel for Ud- marksjorders Bortfastelse, at tilgrandsende Bonder sknlle have fortrinsret til Fæstet, vilde være ophævet eller (oran; biet derhen, at de til Gaarden fra gamle Tider bortfæstede UdmarksjordLr- som drives under Gaardene selv, uden at være bebyggede, eller fremlejede til Andre, ffulde Gaardene fremdeles have Fortrinsret til at overlades. 7. De Udmarkslodder, hvilke, ved Planens Udførelses Begyndelse ere bortfæstede, skulde, naar de ved Fæsternes Død, eller paa anden Maade vorde fæsteledige, og den i 3die Post ncrvnte Forandring er foregaaet, sælges ved offentlig Auktion til Ejendom eller Arvefæste, imod en Kjobesum og en aarlig Afgift, som er sat i Kornvarer, ■ men betales efter Kapitels- taxten, og imod Vilkaar, at deraf svares i Folgetiden ved hver Forandring af Ejer, en Kjendelse. 8. De Udmarkslodder, som efter anden Post e. afsættes, ffulde bortfæstes paa 30 Aar; men efter 30 Aars Forlob bortsælges som de fornævnte. Ideen med dette Forflag var, at de imidlertid vorde opdyrkede, men i Tiden, naar Fæsteren havde faact tilstrækkeligt Vederlag for sit Arbejde, kunde give Ejeren, Staten, en større Kjobcsums Zndtagt end om de strax, t udyrket Tilstand, solgtes. Blandt Faste-Vilkaarene maatte være: der betales en Zndfastning af hver Lod. Om denne ffulde bestemmes til noget vist, saasom 5. Rdlr. af hver 14,000 Qv. Al. geometrist-Maal uden Hensyn til Bonitering, eller om det ffulde være bedre og fordelagtigere, at lade .Bortfæstningen og Zndferstningens Størrelse bestem- mes ved hojeste Bud ved Auktion, maatte komme under Overvejelse. Zeg har troet at burde her fremsætte Hovedpunkterne af min Plan, baade for at vise, at jeg, i mine Formands Aand, var