Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

156 virksom for denne vigtige Sag, og tillige, fordi jeg anseer det rigtigt, i en Provindses landøkonomiske Beskrivelse, at ndvikle hvad der horer til at forklare det Sørgelige i at saastore Stræk- ninger ode Land ligge uoptagne. De af Planens Poster der gaa ind i Detail, bør jeg derimod ikke opholde mig ved. En berørt Post, nemlig om Exempelgaardes Vigtighed for Landet vil jeg paa et andet Sted i dette Skrift erindre. Da det under Krigen blev, efter Rentekammerets Forestilling af 10 Marts 1810, bestemt ved kongl. Nesol. af 20 s. m., at Matrikuleringen sknlde begynde paa Bornholm, saasnart Tids- omstændighederne tillode det, befaledes tillige, at med Matrir kuleringcn skulde Udstiftning og en bedre Afbenyttelse af Udmar- kerne sættes i Forbindelse. Da Matrikulerings Arbejdet kom i Gang, blev Udmarkernes Opmaaling, Bonitering og Ansættelse i.Taxt, efter den Fordeel, de kunne antages nt yde, tilligs foretaget. / Matrikulerings Kommissionen fik altsaa Lejlighed til at afgive en Betænkning om Udmarkerne, og den gik ud paa nt Udskift- ningen og Forandringen i det Hele bor strække sig saavel til Hojlyngen som Sogne-Udmarkerne, og at der enten forinden nogen Deling iverksættes, forud ffulde indtages en Strækning til Skov-Opelskning, og derefter af det Hvrige Vederlaget saavel for Grunden til Kongen, som Ejer, og for Landets Indbyggere til Græsning og Lyngflet beregnes og fordeles — eller — hvilket Kommissionen ansaa mere tilraadeligt: at Vederlaget for Brugs- retten i det Hele forsi burde beregnes, og derefter af den øvrige Del af Udmarksjorderne, hvilken tilfaldt Kongen, noget bestemmes til Skovopelskning, og Resten til Anvendelse paa anden Maade, nemlig dels til Salg, dels til Bortfastelse til omkringboende jordbrugere. Amtmand Jespersen afgav ogsaa sin Betænkning, og outsider — men et halvt Aarhundrede efterat Fjeldsted og Mynster og flere havde, som ovenfor bemærket, ytret sig over Gjenstanden, — oprandt i Aaret 1832 en Udsigt til det Gode for Landet, at Udmarkernes Opdyrkning ffulde komme i Gang. Paa Forestilling fra Rentekammeret, faldt nemlig den kongel. Resolution af 30 Maj 1832, der ovenfor (S. 123) blev anfott, saavidt Udstiftning paa Bornholm i Almindelighed angaaer;