Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

167 viis. En Tønde Byg paa 12 Lisp, betales ikke hojere end ben paa 10 Lisp., ligeledes med Rug, men i Særdeleshed med Havre. God Hvede og gode Meter ere de eneste Sæds-Arter der betales bedre end den flette. Naar Bonden faaer siet Sæd betalt lige med den gode, saa kan han vanskeligen indsee, hvor- for han sknlde lægge sig efter den bedre; ligesaa er det en Selv- følge, at ikkun den siettesie Sæd kommer fra Bondens Haand i Kjobmandens Hænder, og det er især mærkeligt med Havren, at den mindste og flettesie faaer Benævnelse af Kjobmands Havre. Kunde Kjobmanden bringes til at gjore Forskjel paa Betalingen af gode og mindre gode Kornvarer, eller bringe Vcegt i Forbin- delse med Maalet vilde den ønskelige Forandring tilvejebringes. Bonden gives Lyst til fnldkomnere Produktion, og Kjobmanden til at kunne paa fremmede Markeder konkurrere med andre Lande. Sæden renses hos Bonden ved Kastning og med Sold, sjælden ved Harpe, endnu sjældnere ved Rensemaskiner, hvoraf, som ovenfor er sagt. Amtet har meget faa. Z Henseende til Kornets videre Forædling kommer Tørring, Mel- og Grynmaling, Maltgjsring og Brændevinsbrænding i Betragtning. Rorntørring bruges ikke uden med ringe Qvantiteter, der udfores til Island „ til Omtuffning med islandske Produkter. Z Henseende til Mel- og Grynmaling er Mollernes Antal betydeligen voxet siden Thurah for omtrent 90 Aar siden skrev. Han anfører nemlig (S. 271) at i Aaret 1749 var Antallet af Vejrmøllerne 23, og af Vandmøllerne 40, dog at de fleste af disse ikkun vare smaa, og om Sommeren ubrugelige. 1808 var Antallet af Vejrmøllerne 78, nemlig ved Kjsbstæderne 19 og paa bandet 59; Vandmollernes Antal i Alt 78. Alle Vejrmøllerne pna Landet ere, paa 2 saa kaldte hollandske nær, den ene ved Rönne, den anden ved Ncxs, af den Beskaffenhed at de kunne flyttes, som jevnligt skeer. Sraa de paa.Ejcndoms eller Kjob- stædjord og kjobeS for der paa Stedet at tjene til Næringsvej folger gjerne VaaningshnuS, og et lidet Stykke Jord eller Have med i Ksobet. Staa be paa Kongens Udmark eller privat Mands Grund maa Kjsberen erhverve Fæste paa Grunden.