Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

169 X51. Hvorledes ere Forholdene i Henseende til Produk- ternes Afsætning? Torve-Indretning, Marked, Vejvæsen, .Befordringsvæsen, Postvcvsen, Udskib- ningssteder, Havnevæsen, Lodsvaesep, Fyrvæsen, hjemmehørende Fartøjer, KjobsLædernes Skibsfart og Handel, Maal og Nægt, m. M. At der ikke holdes Torvedage i de bornholmske Kjsbstæder betragtes nf Nogle som en Mangel, af Andre ikke. Z ældre Tider have Torvedage fundet Sted, i det mindste været anord- nede. Ved et aabent Brev af 28 Juni 1623 (hos Thurah S. 149) befalede Kong Christian d. 4be at Torvedage skulde hol- des hver Uge om Onsdagen i de bornholmske Kjobsterder. Ved et aabent Drev af 17 Apr. 1671 befaledes, at en Torvedag hver Loverdag skulde holdes i Nonne, og et aarligt Marked samr mesteds fra 1 til 12 Juni. Det blev enten ikke iverksat, eller er siden igjen bortfaldet. Ved Nessr. af 5 Juni 1744 blev av, ter paabndet Torvedags Holdelse i de bornholmffe Kjobstæder. Z Almanakken for 1747 staaer anført: at der holdes aarligt Marked i Nonne fra 1 Zuni i 12 Dage. Ved Stiftamtmand- skabets Skriv, af 17 Juli 175CT blev Amtet anmodet om at Nes7r. af 1744, hvis Bud ej vare iverksatte, s7ulde paa ny ind- stjcrrpes, og enhver Vedkommende advares at holde sig det efter- retteligt. Nej, det vilde man ikke. 1806 indhentede jeg Be- tænkninger om det ikke ffulde være gavnligt, at faa Torveind- retning tilvejebragt? Man svarede mig: Torv kan drage Accise og flere Byrder efter sig; Torvevægters Lonning forøget* Byens Afgifter; Torveplads skal brolægges; Saadant er for byrdefuldt for Indvaanerne. Fremdeles, Fiskerne levere om Sommeren Fis? til Bonden imod at faa Kornvarer derfor, naar Indhost- ningen skeer; Haandverkeren, der sjælden driver Haandverket hjemme, erholder og Sæd derfor. Daglejeren kan bortakkordere VinterrArbejde imod Korn. Slige fattige Kjobstcrdbeboere hettte ofte betinget Korn fkjcppevis, forend Bonden faner tærsket nok til at kjore Læs med til Byen. Ogsaa Kjobmandene betale sjæl- dent de Landprodukter, der tilkjsres dem, med rede Penge, men oftest med de Varer, Zern, Tjere, Bræder o. s. v. som Bonden ^al have. Skulde ikke — spurgte man — Frihed, som Sjælen