Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

170 i Handelen, være at foretrække Tvang? Skulde ikke, saaledes som Omstændighederne forekomme. Torve-Indretning befindes unyttig? ja vel endog skadelig? og tidsspildcnde for Bonden? imod at han nu kan direkte, og paa belejlig Tid, tilføre den Mand, med hvem han staaer i Forbindelse, sine Landprodukter? ja tillige fordi Torvsogning kan foranledige det mere Driveri af Bonder og Tjenestekarle, og altsaa noget af den Demoralisation, som saadanne Sammenkomster sag let kunne medføre. Slige Anskuelser gjor, at det Parti af Bornholmerne, der ere imod at see Torve r Indretning bragt istand, er langt storre end det, der anseer Torvversen onsteligt. Z Anret 1829 blev i den born; holmste Avis Nr. 25 o. fl.71) Sporsmaalet om Gavnligheden af Torv-Indretning atter bragt paa Bane. Saavidt Torv angaaer er intet ffeet. Markeds Holdelse er derimod kommen i Gang. Ved Neskr. 21 April 1830 til Amtmanden anordnedes nemlig, nt der i Aa- kirkeby aarligen maa holdes to Markeder, med Heste, Qvæg og andre Kreaturer, den forste Segnefredag i April, og forste Fredag i Oktober. Om de bornholmske Veje kan man endnu sige som for 30 Aar siden, nt de paa iilange Steder ere temmelig flette og oftest ikke andet end to dybe Hjulspor, lobende i Vinkler og Bugter- med en i Midten opstaaende Kant og med Stene paa Siderne, ja med fremragende store Stene selv i Hjulsporenes Lob: frem- deles, at det er vel paa enkelt Sted eiibnu i Tobrud ugjorligt at passere Vejen af Mangel paa Bro, og at Broer endnu ej alle Steder ere som de bor vare; dog ere Vejene i de senere Aar ved Dyr og Herredsfogbernes Nidkjærhed overordentlig for- bedrede, saa at de om yreget faa Aar tor haabes i den Stand forbedrede, at de almindeiigen kunne fortjene Navn af gode. 1781 begyndte da værende Landsdommer Grcrah, der havde Amtmands Forretninger at varetage, at lade Vejforbedringer være sig magtpaaliggende; Hindringer og Klager vare i den bornholmffe Almnes Smag; blot at Veje .skulde være af 8 Alens Brede mishagede. 1789 var i Norre-Herred en Sammenrottelse af en ") Optaget i Parurms Skrift S. 156 o. f.