Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

187 som Ufred af Andres Kreaturer, Heste, Qvcrg, Faar, Gjæs, ja selv uringede Svin, afstedkomme. Hvad nytter det at forædle ftn Hester, Qvcrg- og Faare-Nace, ved Valg af bedre Tillægs; kreature, naar Hingste, Tyre og Vædre af et flettere Slags blanr des med den Nace, han soger at fremme? Hvad nytter det, at den vindskibelige Iordbruger freder den større eller mindre Skov, som han allerede ejer, eller at han gjor ny Anlæg til Skovs Opelskning? hvad han freder, ved at vogte sine egne Kreature, bliver dog et Nov for Andres, naar ÄEvret opgives. Hvad nytr rer det at han søger at dyrke en eller anden nyttig Handels- plante, som til enhver Tid af Anret maa fredes og plejes, naar han ikke kan vente at hoste Frugter af sin Flid og anvendte Bekostninger. Endeligen, hvad nytter det, naar def for Dan- mark saa vclgjsrende Landhusholdnings; Selskab opmuntrer til og udsætter Præmier for et og andet gavnligt Foretagende i Land- bruget, som forudsætter Markfred, at en Zordbruger her, med uindhegnede Zorder, kunde snske at folge Opmuntringerne. Han kan ønske, men intet, endog med den bedste Billie, udfore/til ubodeligt Tab, saewel for ham Selv i Særdeleshed som for Lan- det og Staten i Almindelighed. Men vil man maaffee indvende, det staaer )o enhver Zordbruger frit enten at indhegne sin Zord, eller at gjore sin Net gjaldende, efter Hegns-Forord- ningen. Hertil svares:. Indhegninger af Zord ere bekostelige at opføre, bekostelige aarligen at vedligeholde, og Erfaring har nok- som lært, at de alligevel ikke give tilstrækkeligt Hegn for alle Kreaturer; de ere desuden jordspildende, og i flere Henseender ikke at anbefale. Stengjerder derimod give et sikkert og varigt Hegn; og levende Hegn af Torn er ret meget at tilraade, men kun faa have saa mange Stene paa Grunden, at samme ere tilstrækkelige til en heel Bondegaards Jorders Indhegning, og levende Hegn af Torn behøver i de forste Aar efter Plantningen et Interims- Hegn; Plantningen kan ikke enhver Zordbruger foretage, dels formedelst Vanffeligheden i at forffaffe de behsvende Planter, og dels fordi Plantningen selv fordrer Hvelse, som ikke enhver Zordbruger har; fslgeligen kan kun faa ved Stengjerder og le- vende Hegn forffaffe sig den forsnskede Fred paa sine Horder. Skal jordbrugeren forskaffe sig Markfreden, ved at gjore sin