Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

188 Ret gjaldende efter Hegns-Forordningen, hvilke mangfoldige Vcm- jkeligheder, ja næsten uovervindelige Hindringer har han da ikke at kæmpe imod. Han drilles, forfølges, og udsætter sig ikke sjælden for Fare paq Gods, Liv og Lemmer. Nogle, saavel i som udenfor Bondestanden her paa Landet have forsøgt at holde Fred paa deres Jorder, overeensstemmende med Forordningen, men, trættede af deres Naboers idelige Chikaner, have de heller givet deres Jorder til Pris, ladet Jorderne opcodes af »ringede Svin, Vintersæden nedtrerde, de fremspirende unge Træer i deres Skove afgnaves end leve i Misforstaaelse og Uvenskab med deres Naboer." Tre Mand der med Znteresse og Fasthed have arbejdet for deres Markfreds Rettighed maa her nævnes; nemlig Prokurator Fog i Nyker Sogn, Hr. M. Stender i Llemensker Sogn og Kammcrraad Jespersen i Bolsker Sogn. De to Sidstnævnte have Koligen kæmpet i 12 Aar for denne vigtige Sag; og have omsider, ikke blot for sig selv overvundet Vanffelighederne, men ogsaa hos Andre vækket, hvad Udskiftningernes Fremgang befordrer, Znteresse for Markfreds Hævdelse. Hr. Kaptain H. p. Rasch siriver under 1 Maj 1837, at "det horer allerede til Dagens Orden at udtale Hnsker for Markfreden". Af hans Meddelelser optager jeg som hidhorende, at to unge driftige Bonder i Peders- ker Sogn endog have forenet sig om at opføre Mellemhegn, imellem deres Lodder, af opryddede Sten, og at han med For- nojelfe saae, at de Aaret forud havde gjort en overraffende Frem- gang; noget han ønskede meget Held, og mange Efterfølgere. Af heelt indhegnede Gaarde kjender jeg kun tre, nemlig Sejersgaard i Knudsker Sogn, som har enkelt Gjerde uden Jordvold, opfort af afdede Kancelliraad Jespersen, Vibegaarden i samme Sogn med enkelt Stengjerde med Iordvold, opfort af afdede Kancelliraad Lohmann, Dalegaarden i Olsker Sogn med enkelt Stengjerde uden Jordvold, opfort af Skibskaptain Hillebrandt. ' , De Hegn man seer paa Landet ere: Et saa at sige sammen- hængende Hovedgjerde, der hegner Zndmarkerne fra Udmarkerne, paa den Tid af Aaret fra Foraars Saaningen begynder til Indhostning er flottet. Dernæst de saa kaldte Rundgjerder ved