Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

189 hvilke enkelte Zordbrugere, ved at rejse og vedligeholde helt Hegn have unddraget et eller andet enkelt Jordstykke fra Landets alminr delige Fællesskab, og endeligen at flere Zordbrugeres tilgramdsende. Under et indhegnede. Lokker kunne være ved et Mellemhegn adskilte, hvilket Omhegn Naboerne i Almindelighed opsætte, og vedligeholde i Forening uden at have delt imellem sig i Lodsparter. De brugelige Hegn ere de saa kaldte Kniplingsgjerder — vgsaa kaldte falsterske Stengjerser —. Nogle enkelte Steder Risgjerder; i Nærheden af Nexs seer man Stengjerder opførte af fladagtkge Sandstens-Brokker. Forordningen af 29 Oktbr. 1794 om Hegn og Fred blev bekjendtgjort paa Landet. I Aaret 1800 bleve Ansøgninger indgivne, om at denne Forordning maatte for Bornholm tilside- sættes, eller, om det befalede Gjerdesyn alligevel skulde skee, det da maatte forrettes efter Tour uden Betaling, men at Efteraars- Synet maatte ophore. Amtet viifte i sin Erklæring, at Forord- ningen ikke er uanvendelig paa dette Land, at dens Overholdelse vilde medføre velgjorende Virkninger, dog mente Amtmanden at Efteraars - Gjerdesynet kunde udsættes indtil videre, naar Zordr brugerne vare enige om at optage Hegnet efter Hosten, blot at de ej maatte optage Risgjerde, hvor samme maatte tjene til at standse, Flyvesand. Det Svar, som under 11 Oktbr. 1800 blev givet fra det fongi. Rentekammer var: at fra Forordningen som en almindelig Anordning, kunde ingen Undtagelse finde Sted for dette Land. Forordningen af 9 Juli 1817, der gjorde nogle nærmere Bestemmelser ved hin aldre af 1794; og Plak, af 14 Zuli 1837 om Nedsættelse af Optagelsespenge ere naturligviis vgsaa for Bornholm gjaldende. Blandt andre Egne i Riget, hvor Bondens Agerbrug staaer paa et ringe Trin, og hvor lokale Omstændigheder, i flere Henseender, have med Mvrets Opgivelse, med Anskuelser om Markfred, om Hegn, om Qvægs Vogtning ved Born m. m. megen Lighed, med Bornholm, er Hjoring Amt, og derfor nævner jeg det Afsnit i Brinckr Seidelins ypperlige Beskrivelse over samme, hvor disse Gjenstande omhandles, der fortjener Opmærksomhed, og hvorfra jeg tager et godt Raad, hvormed jeg flutter min Besvarelse af Sporgsmaalenc, nemlig: at hvor Vogtning ved Dorn er nøb;