Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
191 efter denne Qvcrgdsd have faaet frifft Qvæg fra Kurland. Det bornholmste Qvceg vinterfodres flet, og maa om Sommeren soge sin Fode paa Udmarkerne. Det er derfor intet Under, at Ltvæget maa være lidet og usselt. Ogsaa ere de bornholmste Qvægstalde lave, med uafdelte Baase, og give Qvcrget et flet Opholdssted om Vinteren. Gode Tyre ændses her ligesaa lidet som en rigtig Parring, og Tillægskalvene gives en maadelig Pleje. Den i Aaret 1804 afdsde Præst Landt til St. Olé Kirke har indfort Klsveravlen paa Bornholm, og derved bidraget til, at denne Provindses Qvæg bliver større og mere melkerigt" — "Da det bornholmske Lvæg nu kan formedelst den tiltagende Klsveravl gives en bedre Nogt og Pleje, saa var det Hjeblikket at forunde Bornholmerne et Par Tyre af den spanske Race paa Faureholm." Kammerraad og Inspektor Petersen beskrev nogle faa Aar derefter, i Aug. 1824, Qvægbehandlingen saaledes: "Der gjsres lidet eller intet fra Bondens Side til at forædle Qvcrgracen; hverken Valget af Koen, som han tillægger Kalven af, eller Tyren med hvem Koen lvber, er nogen Gjenstand for hans Opr mærksomhed. Som oftest er den Tyr, som bruges til Koernes Springning en Kalv paa eet eller to Aar; almindeligen i bet tredie eller fjerde Aar kastreres den, eller den flagtes. Qviekalve, ofte kun eet Aar gamle, lobe med Tyr, og intet gjsres for at forebygge det, og om Tyren er tillagt paa en god Malkeko derpaa tages siet ikke Hensyn. Græsningen paa Landet, førend Hostetten er tilende, er kun maadelig, især til de Gaarde, der ingen Skovgræsning have, thi de udpiskede Havrejorder frembringe liden og ringe Grcrsafgrode. Om Vinteren er uskaaren Halm, og een, yderst sjælden, to Gange om Dagen, Hs Malkekoernes Fode, stutze faa aldrig Kalve yderst sjælden. O.væget staaer om Vinteren bunden med Hornene i en Nakke tverts over' Ladehuset, uden noget Skillerum imellem dem; der renses ikke sygen, dateret 15 Febr. 1751; og Amtniand Urne udstedte en Bekjendtgjorelse om Forholdsregler naar Qvægsyge maatte vise sig, "efter Landets besynderlige Omstændigheder." Nogle Jnd- beretninger fra ham af 16 Marts, 24 April, 17 Maj og 22 Juli 1751 bevares i Rentekammerets Arkiv.