Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

192 for dem for hver Gang der fodres, men Halmen kastes ovenpaa Levningerne af den forrige; kun naar de vandes, nemlig Malker koerne to Gange, og det øvrige Qvæg en Gang om Dagen, fores Halmlevningerne ned under dem; de staa derfor ofte fra Hoved til Hale i Halm til host op paa Benene, og det er bcr; for vanskeligt i en saadan Stald at kunne see hvad der tjener Kreaturerne til Fode, og hvad der er Strselse. Det er, efter hvad her er anført, ikke at undre over, at det bornholmske Qvæg er smaat, stjont ikke »anseligt, men det er mere at beundre, at Racen med saa megen Ligegyldighed og Forsømmelse, saavel i, Valget af Tillægs Kreature, som sammes Pleje, har saa godt vedligeholdt sig. Paa en Bondegaard med et Areal af omtrent 60 Tonder Land kan man qntage, at der holdes imellem 16 a 20 Qvægshoveder, unge og gamle, hvoriblandt sjælden er mere end en Tyr og et Par Stude. Paa de fleste Gaarde er Forholdet imellem Antallet af Heste og Qvæg omtrent som 1 til 2Z saa- ledes at, naar paa en Baard holdes 8 arbejdsføre Heste, er Qvæg- besætningen fra 16 til 20 Stykker. Dette Misforhold imellem Hesteholdet og Qvcrgbescrtningen hidrorer fornemligen fra den Mængde Havrejord som om Foraaret maa dyrkes, og i det Hele fra en urigtig Inddeling af Gaardens ovrige Zorder." Fra Aug. 1836 har jeg nogle af Landets meest udmærkede Landmænds Meddelelser og Attringer, af hvilke jeg optager et Par fra Vest- og Nordlandet, et Par fra Sydlandet. , Proprietær M. Stender i Clemensker Sogn skrev: "Paa gode Gaarde af omtrent 90 Tdr. Lands Størrelse holdes 10 Heste, foruden de unge, henved 30 Qvaghoveder med unge og gamle, hvoraf 10 til 12 Malkekoer, og omtrent 30 Stykker Faar. Qveegpriserne ere som oftest meget lave. Prisen paa en Ko er 10 til 12 Rbdl.; i fodertrange Aar endog under denne Pris, men efter flere stige A'ar kan ogsaa Prisen betydeligt stige, og da har man seet en udmærket Ko blive betalt med 23 til 24 Rbdl." Afdøde Kaptain Lind i Olsker skrev: "Det bornholmske Qverg bliver misligt behandlet, da Græsgangene her ere maadelige, og om Vinteren er deres Fodring Halm, for største Delen Byg- halm, hvilket ikke kan være anderledes forend Markfred kan op-