Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
En Bondegaard har omtrent en Snes Stykker Faar, en
-til to Vædre iberegnede, sommesteder flere, ogsaa mange Steder
færre. Nogle Steder i Landets Nord-Del maa undtages fra den-
ne Regel, især i Olsker Sogn, der har Gaarde hvor Antallet
af Faar gaaer til hundrede; saasom især paa Brogcrarden.
Disse Faar hnses ikke om Vinteren, men fode sig selv nde og
holde sig i den saakaldte Slotslyngcns klipperige Strækning.
Den bornholmske Bonde foder almindeligcn Faarene om Vinteren
med Extehalm og noget Ho; om Sommeren drives de ud paa
Lyngen eller i Udmarkerne, hvor mange Lam blive Offere for
Næve og Hunde; paa enkelte Steder vogtes de paa Gaardens
Hjemmemarker.
Beregner man 20 Faar overhovedet paa hver Gaard, altr
saa for 947 Gaarde 18940 Stk., for de mindre Landbesiddere
4000, for Kjobsterderne 1500, bliver Tallet i det Hele 24440 Stk.
Z Febr. 1838 havde Landdistrikterne, efter den ved Tabel;
verket foranstaltede Optælling i alt 22065 Stykker Faar og
Lam, deraf af spanff Race 307, af engels? eller anden forædlet
Race 580. Z Kjsbsrerderne var Antallet 1526, af hvilke 23
af spanff Race, en af engelsk.
Kaptain H. p. Rasch tilskriver mig d. 1 Maj 1837, saa-
vidt Faarenes Antal angaaer, saaledes: "Efter hvad jeg kan
ffjonne er det Antal Faar, Beriderne her i Landet holde, under
nærværende Omstændigheder stort nok, thi Antallet paa disse
Husdyr har i det sidste Decennium betydeligt forøget sig; i det
mindste holdes nn J flere end forhen, hvilket paa mange Steder
er flere end man kan fode godt, mindst i knappe Foderaar, og
altid har skadelig Indflydelse paa Faarene selv, saavelsom paa
Lam og Uld m. M. • Men jeg haaber, at Udskiftningen vil om-
sider have vclgforcnde Folger for Faareavlen. Den oprindelige
gamle Race er nappe mere at finde, thi alt for længe siden ere
indforte Bædre af fremmede Racer, saa man nok kan antage,
at alle nuværende bornholmske Faar ere af blandet Race."
F'aarefoldning bruges ikke. Ikke heller vecd seg, at
Faar her sialdfodres.