Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
204 En Bondegaard har omtrent en Snes Stykker Faar, en -til to Vædre iberegnede, sommesteder flere, ogsaa mange Steder færre. Nogle Steder i Landets Nord-Del maa undtages fra den- ne Regel, især i Olsker Sogn, der har Gaarde hvor Antallet af Faar gaaer til hundrede; saasom især paa Brogcrarden. Disse Faar hnses ikke om Vinteren, men fode sig selv nde og holde sig i den saakaldte Slotslyngcns klipperige Strækning. Den bornholmske Bonde foder almindeligcn Faarene om Vinteren med Extehalm og noget Ho; om Sommeren drives de ud paa Lyngen eller i Udmarkerne, hvor mange Lam blive Offere for Næve og Hunde; paa enkelte Steder vogtes de paa Gaardens Hjemmemarker. Beregner man 20 Faar overhovedet paa hver Gaard, altr saa for 947 Gaarde 18940 Stk., for de mindre Landbesiddere 4000, for Kjobsterderne 1500, bliver Tallet i det Hele 24440 Stk. Z Febr. 1838 havde Landdistrikterne, efter den ved Tabel; verket foranstaltede Optælling i alt 22065 Stykker Faar og Lam, deraf af spanff Race 307, af engels? eller anden forædlet Race 580. Z Kjsbsrerderne var Antallet 1526, af hvilke 23 af spanff Race, en af engelsk. Kaptain H. p. Rasch tilskriver mig d. 1 Maj 1837, saa- vidt Faarenes Antal angaaer, saaledes: "Efter hvad jeg kan ffjonne er det Antal Faar, Beriderne her i Landet holde, under nærværende Omstændigheder stort nok, thi Antallet paa disse Husdyr har i det sidste Decennium betydeligt forøget sig; i det mindste holdes nn J flere end forhen, hvilket paa mange Steder er flere end man kan fode godt, mindst i knappe Foderaar, og altid har skadelig Indflydelse paa Faarene selv, saavelsom paa Lam og Uld m. M. • Men jeg haaber, at Udskiftningen vil om- sider have vclgforcnde Folger for Faareavlen. Den oprindelige gamle Race er nappe mere at finde, thi alt for længe siden ere indforte Bædre af fremmede Racer, saa man nok kan antage, at alle nuværende bornholmske Faar ere af blandet Race." F'aarefoldning bruges ikke. Ikke heller vecd seg, at Faar her sialdfodres.