Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

216 15 Lers, vist nok dygtige Lers. Han vilde rense Engen, sagde han til sin Undffyldning. Ved Skovsessivnsr Dom af 2G April 1753 blev han d.omt hl at bsde 3 Ndl. for Læsset eller 45 Rdl. fik denne Mand, hvis Færd paadrog ham en saadan Dom, og som ssgte sin Undffyldning i Lovtrakkerr, den Straf han synes at have fortjent, saa meget mere i Hensyn til hans Stil- ling? Nej. Boderne bleve nedsatte, tfolge kongl. Resolution af 9 1754/ til lo Ndl. Skovtyveriet florerede fremdeles her saavelsom i Almindingen; Vicekommandattten selv var jo funden skyldig til Boder. Uttder de fra 1807 henlobne Krigsaar blev Almiildittgsskor ven saavelsom Landets svrige Skove, meget nledtagne. Artikler riet fik fra Almindingsstoven en Del af de bedste Træer til Af- futage. Dette var efter Omstændighederne en Nødvendighed, og Hugst i uret Tid maatte taales, men Christianso blev ogsaa der- fra forsynet med Brænde, hvilket vel var unødvendigt at tage fra den kongelige, da til ffaansomst Hugst trængende. Skov. Med fuldeste Erkjendelse af den Sætning, at Nødvendighed kan fordre Afvigelse fra Skaansomheds Regler, knnde jeg som Amt- mand, og bekjendt med Omstændighederne og Skovens Tilstands dog ikke tilbageholde en Omsorg for denne da stedse ilde med- handlede Skov, og troede, at da den ikke egentlig var Brænde! flov, burde den fritages for Brændselleverauce, undtagen for saa- vidt Grene og Toppe vilde kunne afgive Brænde, som jeg antog bnrde ellers ssge-S audenstedsfra, hos Landets private Skovejere, af Dog, .Birk, Ask, isteden for af Almindingens Eeg; men Gouvernementet vilde ikke hore saadanne Erindringer, og jeg som ved flere Lejligheder fandt mig fra Militær-Authoriteterne uerndset, maatte, efter de forske Erindringers Fremsættelse, finde mig i at tie. Een i Røl-Sogn beliggende Skov, Strandskoven kaldet, ud for 4 Bondergaarde, 3, 7, 8 og 9 S. G., bcstaaer af Birk" blandet med Alm, Ast og Eeg. Om denne Skov, hpis Areal er omtrent 98 Td. Land, har været adskillige Underhandlinger med bemaldte Gaardes Ejere, og især viste Ejeren af 8de S. G. megen Vanskelighed. Ejerne vare nemlig tilkjendte Ret til Træerne, hvorimod Grunden henhørte under den kongl. Udmark; • r