Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
og det gjaldt altsaa om en Udskiftning af dette Fællcsffab, der
omsider ophorte, ifølge kongel. Resolut, af 2 Okt. 1833 og
2(> Aug. 1835, hvorefter denne Strandskov, med Grund, er
overgaaet til at være privat Ejendom, imod en ringe Kjsbesum.
At der ved Forhandlingerne om Udmarkernes Uds7iftning
tcrttkes paa Anvendelsen af en Deel af samme til Skovopelskning,
er ovenfor bemærket.
Til Præsre- og Degnegaardene har været nogen Skov,
men den er i det Hele bleven uffaansomt og egennyttigen behandr
let. Det har især været Tilfældet med Lleinensker Præster
guards Skov (efter hvad afdode Byfoged Gad i en Erklæring
af 13 Maj 1805 bemærkede); Ligeledes med tlyFer Præster
gaards Skov, som er forsvunden, og flere. Behageligt var det
mig paa min Nejse 1836 at see den skjonne fredede Skov, som
tTylarsFer Præsregaard ved Sognepræsten Hr. Grønbechs
priselige Omsorg har faaet.
Zfolge det kongl. dauste Kancellies Skriv, af 3 Dec. 1833
til Amtmanden og Provsten over Bornholm, bleve de anmo-
dede om at tage samtlige Præsreskove paa Bornholm under deres
Opsyn, og Holhforsteren blev i denne Henseende igjennem Ren-
tekammeret tillagt Ordre om at være dem til Vejledning og
Hjalp, naar saadant maatte onffes. (Kollegialtid. 1834. S. 8-9).
Landets svrige Skove ere private Ejendomme. Da Skovr
forordningen af 27 Sept. 1805 var udstedt, og jeg, som da var
Amtmand, havde, ifolge af samme, samlet om dette Lands Skove
Oplysninger og Erklæringer, som tilsrilledes Rentekammeret, frem-
satte jeg Resttltaterne og min Formening, hvis Zndhold er i det
Hele endnu gjaldende.
Bornholm har i de ældste Tider næsten overalt været begroet
med Skov, hvorom dels gamle Skrifter kunne vidne, ligesom det
og kan ffsonnes af de mange Rener, der efterhaanden i Mands
Minde ere blcvne rodbede, og af hvilke endnu enkelte sees. Nu
ere Landets Skove i det Hele ej betydelige, og adspredte t utal-
lige smaa ufredede Skovlnnde, der forskjonne Landet og gjsre
det til saa at sige en stor engelsk Have. De stsrste nogenlunde
samincnherngende Skovstrækninger ere i Rs- og Hsterlarsker Sogne.
Det sidstnævnte SegnS Sandemand ansatte Riscnskov at ndgjore