Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
 232 . kltg Pengeknaphed paa Landet og Vanskelighed for at faa Laan ængstliggjor Lysihavere for Betalingstiderne. Her bemærker jeg, at det ved kongl. Resolution af 24 Maj 1820 (bekjendtgjort ved Kancell. Plak. 6 Zuni s. A.) er fastsat: at de paa Sjelland med flere Her indførte Ornflags-Teruriner ikke ere gjaldende for Bornholm, men at det derimod bvr forblive ved hvad der hidindtil paa denne H har været gammel Sædvane, saa ar Gjældsbreve der udgives og indfores til alle Tider af Aaret.103) - •* 21rbejdslLlse Menneffer kan ikke siges at være paa Born- holm. Enhver som vil, kan faa Arbejde: Blandt de Steder, hvor en Mængde Mennesker beskjeftiges, nævnes den kongl. AlmindingsSkov, hvor Udplantning, Lugning, Torveskjer, Skov- ning m. m. forekommer: ligeledes ved Sandflugts Dampnings Arbejderne. — Kjorsler ved Frederiks Sandstenebrud, ved Knl- verkerne, ved Leergravningerne og ved de flere Binerringsveje, som hernedenfor omtales, give ogsaa Fortjenester. Kjorsels- og Arbejdsløn er meget forskjellig. Z Kjobstaderne er Arbejdslønnen 16 a 20 Sk. daglig, fornden Kosten; paa Landet rræppe det halve; derimod yder Bonden serdvanligen sin Dagltmner adffillig Hjælp in natura, saasom med Kjorfler efter Lyng og Torv, Plsjning, Harvning. At Tjenestefolk fornden en liden Pengeløn sædvanligst faa Klædningsstykker og flige Nødvendigheder in natura er ovenfor • S. 222 bemærket. Efter de opgivne Sporsmaales Medfør skal nu omhandles hvad der angaaer Bi-Næringsvejene for Landboen, og altsaa hvad der ej kan henfsres til Agerbruget og Landboens allerede omhandlede Hovedsysler. Zeg nævner her forst: Af Fjeder r Rreaturer opelffes især Gjas og ZEnder, og paa Præstegaardene, samt i Kjsbstæderne en stor Del kalkutiffe Hons. 103) De derom forte Forhandlinger ere at lerse i Kolleg. Lid. 1820 S. 427-432. '