Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232 .
kltg Pengeknaphed paa Landet og Vanskelighed for at faa Laan
ængstliggjor Lysihavere for Betalingstiderne.
Her bemærker jeg, at det ved kongl. Resolution af 24 Maj
1820 (bekjendtgjort ved Kancell. Plak. 6 Zuni s. A.) er fastsat:
at de paa Sjelland med flere Her indførte Ornflags-Teruriner
ikke ere gjaldende for Bornholm, men at det derimod bvr forblive
ved hvad der hidindtil paa denne H har været gammel Sædvane,
saa ar Gjældsbreve der udgives og indfores til alle Tider af
Aaret.103) - •*
21rbejdslLlse Menneffer kan ikke siges at være paa Born-
holm. Enhver som vil, kan faa Arbejde: Blandt de Steder,
hvor en Mængde Mennesker beskjeftiges, nævnes den kongl.
AlmindingsSkov, hvor Udplantning, Lugning, Torveskjer, Skov-
ning m. m. forekommer: ligeledes ved Sandflugts Dampnings
Arbejderne. — Kjorsler ved Frederiks Sandstenebrud, ved Knl-
verkerne, ved Leergravningerne og ved de flere Binerringsveje,
som hernedenfor omtales, give ogsaa Fortjenester.
Kjorsels- og Arbejdsløn er meget forskjellig. Z Kjobstaderne
er Arbejdslønnen 16 a 20 Sk. daglig, fornden Kosten; paa
Landet rræppe det halve; derimod yder Bonden serdvanligen sin
Dagltmner adffillig Hjælp in natura, saasom med Kjorfler efter
Lyng og Torv, Plsjning, Harvning.
At Tjenestefolk fornden en liden Pengeløn sædvanligst faa
Klædningsstykker og flige Nødvendigheder in natura er ovenfor •
S. 222 bemærket.
Efter de opgivne Sporsmaales Medfør skal nu omhandles
hvad der angaaer Bi-Næringsvejene for Landboen, og altsaa
hvad der ej kan henfsres til Agerbruget og Landboens allerede
omhandlede Hovedsysler. Zeg nævner her forst:
Af Fjeder r Rreaturer opelffes især Gjas og ZEnder, og
paa Præstegaardene, samt i Kjsbstæderne en stor Del kalkutiffe
Hons.
103) De derom forte Forhandlinger ere at lerse i Kolleg. Lid. 1820
S. 427-432. '